Slukker australsk tørke - ung stjerne ny verdensetter

Den australske tennisspiller Ashleigh Barty kravler mandag op på verdensranglistens førsteplads.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Ashleigh Barty er flyvende for tiden.

I starten af måneden vandt den australske tennisspiller sin første grand slam-turnering, da hun sejrede i French Open.

Mandag kan hun se frem til at erobre førstepladsen på verdensranglisten for første gang i karrieren, efter at hun søndag vandt WTA-turneringen Birmingham Classic med en finalesejr over Julia Görges.

Tyskeren blev besejret med cifrene 6-3, 7-5.

23-årige Barty, der har ligget nummer to på verdensranglisten siden French Open-sejren, skubber Naomi Osaka ned fra kvindernes tennistrone. Japaneren har ligget nummer et siden midten af januar.

Se også: Wozniacki åbner titelforsvar mod belgier i Eastbourne

Se også: Afslører alt om brylluppet: Ét øjeblik var helt magisk

Se også: Hæs Piotr om fire fede festdage: Poolparty, romantik og Lukas Graham

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere