Smasker bold i hovedet på dommer - her er straffen

Det Internationale Tennisforbund har givet den canadiske teenager Denis Shapovalov en bøde på 50.000 kroner

Se smashen her (Video: SNTV)

Det koster den canadiske tennisspiller Denis Shapovalov 50.000 kroner, at han søndag tordnede en bold ind i øjet på en dommer.

Det Internationale Tennisforbund, ITF, har givet den 17-årige canadier en bøde på 7000 dollar efter søndagens episode i en Davis Cup-kamp mellem Storbritannien og Canada.

Shapovalov blev så frustreret over en dårlig returnering i et opgør mod briten Kyle Edmund, at han hev en bold op ad lommen og sendte den i retning af kampens dommer.

Uheldigvis ramte den dommeren i øjet, så han måtte på hospitalet. Shapovalov blev samtidig diskvalificeret, og Canada tabte dermed Davis Cup-kampen 3-2.

Den temperamentsfulde teenager må til lommerne. Foto: AP
Den temperamentsfulde teenager må til lommerne. Foto: AP
 

Shapovalov havde tilsyneladende ingen intentioner om at ramme dommeren, og han tog sig chokeret til munden, da han så bolden ramme dommeren.

Men skaden var sket, og teenageren blev diskvalificeret, så Storbritannien samlet vandt med 3-2.

- Jeg vil gerne undskylde over for dommeren. Det var uacceptabel opførsel af mig.

- Jeg skammer mig over at have ladet mit hold og land i stikken og kommer aldrig til at gøre noget lignende igen. Jeg vil lære af det, siger Shapovalov ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han blev efterfølgende forsvaret af holdkammeraten Vasek Pospisil samt den britiske Davis Cup-kaptajn, Leon Smith.

- Det er ærgerligt, at det skete, og jeg føler med den unge dreng, da han er et stort talent. Han har lært en barsk lektie, siger Smith.

Denis Shapovalov betegnes som et af sportens store talenter. Sidste år triumferede han i juniorturneringen ved Wimbledon.

Se også: Teenager tabte hovedet - gav dommer blåt øje

Se også: Løchte sikrer samlet dansk Davis Cup-sejr over Marokko

Se også: Wauw! Smækker Wozniacki stjal billedet på den røde løber

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere