Smed ketsjeren som 17-årig - nu er supertalent tilbage

Efter juniortitel i Wimbledon og tre grand slam-finaler i seniorernes doublerække, mistede Ash Barty glæden ved tennis og begyndte at spille cricket - nu er lysten tilbage

Efter 17 måneders fravær har supertalentet Ash Barty igen taget ketsjeren i hånden (Foto: AP)
Efter 17 måneders fravær har supertalentet Ash Barty igen taget ketsjeren i hånden (Foto: AP)

Hun var bare 15 år, da hun kunne kalde sig Wimbledon-mester i single for juniorer.

Hun var bare 16 år, da hun stod sin første af det års tre grand slam-finaler for seniorer i double.

Otte måneder senere smed hun ketsjeren væk og annoncerede, at hun ville være væk fra toptennis på ubestemt tid.

Nu vender Ashleigh Barty tilbage, og det vil nok få et par øjenbryn til at lette på WTA-turen.

- Det var selvfølgelig alt sammen fantastisk, men det skete bare lidt for hurtigt, siger australieren i dag til WTA’s hjemmeside.

- Jeg gik fra at være totalt ukendt til at vinde Wimbledon, og seks måneder senere spillede jeg senior-finale i Australian Open. Jeg blev et offer for min egen succes. Vi (makker Casey Dellacqua, red.) havde planlagt at spille de turninger men ikke ventet nogen resultater fortæller hun om de tre grand slam-finaler, der også kom til at omhandle French Open og Wimbledon.

Jeanette Ottesen, Lotte Friis og Rikke Møller Pedersen er alle tre udtaget til OL - og i den befolkningsgruppe med 'risiko' for at blive gravid under OL...(Arkivfoto: Jens Dresling) OL 2016 - 6. feb. 2016 - kl. 08:22 DIF-boss om zika-frygt: Ingen OL-atleter må blive gravide

De katapulterede hende helt op somme nummer 12 på verdensranglisten i double

- Jeg var selvsagt meget ung, men til april bliver jeg 20 og har et andet perspektiv på tennis og på livet generelt. Jeg vil kunne gøre tingene på min egen måde. Måske lykkes det, og hvis ikke, så kan jeg heller ikke klage. Jeg havde en fænomenal karriere i den korte tid, det varede, siger Ash Barty, som hun kaldes.

Hun er nu indstillet på at kæmpe sig op gennem de mindre ITF-turneringer, før hun igen rammer WTA-niveau. Og det til trods for, at hun kunne have fået hjælp af en såkaldt ’protected ranking’.

Ashleigh Barty returnerer til Serena Williams i første runde af Australian Open 2014. Otte måneder senere droppede hun tennis (Foto: AP)
Ashleigh Barty returnerer til Serena Williams i første runde af Australian Open 2014. Otte måneder senere droppede hun tennis (Foto: AP)

Da hun droppede toptennis som 17-årig, var det et chok i WTA-kredse. For på det tidspunkt fulgte hendes talent tilsyneladende stadig en opadgående kurve. Men glæden ved spillet var væk.

-Jeg elsker tennis, men det blev lidt for robot-agtigt for mig. Jeg ville jo gerne nyde det, men jeg mistede glæden og lidenskaben, forklarer Barty, der dårligt har fulgt med i toptennis, mens hun har været væk.

Se også: Wozniacki: OL-guld større end grand slam

I stedet kastede hun sig i en periode over professionel cricket hjemme i Brisbane.

- Det var en fin lejlighed til at prøve noget helt anderledes, og jeg fik meget ud af cricket. Men mit indre konkurrence-gen bragte mig tilbage til tennis. Nu er jeg så klar og frisk på en ny start. Jeg er klar til at give alt for at komme tilbage i tennis.

Barty gør i denne uge comeback i en challenger-turnering i Perth med en samlet præmiesum på 25.000 dollars.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere