MELBOURNE (Ekstra Bladet): Selvfølgelig har hun gjort sig tanker om tiden efter sidste bold, Caroline Wozniacki.
Og selv om hun på det punkt endnu er på ukendt grund, så er der da ting, hun allerede nu føler sig sikker på, at hun vil savne eller ikke savne ved livet på den internationale tennistur.
Til de første hører visse turneringer, for eksempel.
- Jeg vil savne denne turnering, selvfølgelig, Wimbledon og nok også Indian Wells, siger næsten-tennispensionisten, som gennem mange år ellers har nævnt US Open i New York som sin favoritturnering.
- Men den er blevet anderledes de senere år, hvor de har skiftet banerne ud. Deres stadions føles ikke som før. Der er mere ekko og mere skygge inde på banen. Det føles ikke på samme måde at spille der, forklarer hun.
- Hvilke tidspunkter på sæsonen, og hvilke rutiner på turen vil du savne?
- Jeg har altid godt kunne lidt starten af sæsonen, og så har jeg altid følt mig godt tilpas i USA (forår og eftersommer, red.). En turnering som Charleston er helt fantastisk. Den har jeg rigtigt godt kunnet lide at spille.
- Det er svært at vide, hvad jeg kommer til at savne, indtil jeg står i situationen, men det er klart, at man er vant til at have en rutine, når man vågner om morgenen.
- Man ved, man skal træne, lave fitness, have behandling. Tingene er planlagt, og man ved, hvornår på året man skal afsted til de forskellige turneringer. Det er klart, at det bliver helt anderledes nu.
- Jeg kommer bestemt ikke til at savne nogle af de kedelige første runder, hvor man skal kæmpe og grave sig igennem. Og så det at rejse hele tiden og være væk fra venner og familie.
- Hvilke personer på turen kommer du til at savne?
- De personer fra sporten, som jeg ville savne mest, er også dem, som jeg alligevel kommer til at se fremover, og det er godt at vide, siger Caroline Wozniacki.
Du kan følge Wozniackis kamp mod tunesiske Ons Jabeur her på sitet kl. 02.30
Natkamp med Caroline: Har det fint på den bane
Vred Piotr om dansk tennistop: Amatører, der løj om os
Fik stikpille af Caroline: Nu giver hun igen
Comeback-Caroline: - Jeg er god til at glemme
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.