Sneg sig ud af familiens hus: Tog til Ukraine

Tidligere tennisspiller Sergiy Stakovsky fortæller, hvordan han forlod sin familie for at forsvare sit hjemland, da Rusland invaderede Ukraine, og at han er skuffet over de russiske atleter

Sergiy Stakovsky tog til Ukraine for at forsvare sit hjemland. Nu fortæller han om den rystende oplevelse. Foto: Anja Niedringhaus/Ritzau Scanpix
Sergiy Stakovsky tog til Ukraine for at forsvare sit hjemland. Nu fortæller han om den rystende oplevelse. Foto: Anja Niedringhaus/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Flere ukrainske sportsatleter trak i skudsikker vest og samlede geværer op for at forsvare Ukraine, da Rusland invaderede nabolandet.

En af dem var den tidligere tennisspiller Sergiy Stakhovsky, der blot en måned inden krigen brød ud, spillede kvalifikation til Australian Open.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Få overblikket over de seneste nyheder fra krigen i Ukraine.
 

I et interview med BBC fortæller han, hvordan han sneg sig ud af familiens hus i Budapest en aften for at tage til Ukraine og evakuere hans forældre og andre familiemedlemmer. Han indrullerede sig også i militæret og blev udstationeret i Kiev.

- Jeg spillede med stolthed i Davis Cup i næsten 17 år, så jeg ser helt ærligt ikke, at jeg kunne være så priviligeret at holde mig væk fra, hvad der foregår i mit hjemland, fortæller han til det britiske medie.

Artiklen fortsætter under opslaget..

Og kort tid, efter han blev udstationeret i den ukrainske hovedstad, gik det op for ham, hvor alvorlig en situation, han stod i. Han havde nemlig ikke noget militær-baggrund eller træning.

- Vi ville bruge tiden bedst muligt, for vi vidste ikke, hvornår de ville gå ind i Kiev, eller hvornår beskydningen ville tage til, ligesom den gjorde i Kharkiv.

- Vi sov stort set med vores Kalashnikov ved siden af os. Vi var nødt til at være klar, når bomberne ramte, siger han.

Da de russiske styrker trak sig tilbage fra ukrainske byer, stod det klart, at russerne havde tortureret, voldtaget og henrettet civile ukrainere. Det har også betydet, at Stakhovsky og resten af det ukrainske militær har næret et stort had til russerne.

- De ting, de gjorde, og den måde, de gjorde det på, er ærligt talt umenneskelige. Man kan ikke beskrive, det had vi har mod den russiske hær.

- Jeg vil ikke tøve. Hvis jeg ser en russisk soldat, er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg vil gøre.

Stilhed fra russiske atleter
Russiske atleter har også mærket en afstandstagen fra resten af verden. Russiske tennisspillere som Andrey Rublev og Daniil Medvedev har offentligt taget afstand til krigen.

Artiklen fortsætter under billedet..

Stakhovsky slog Roger Federer i Wilmbledon i 2013. Foto: Alastair Grant/Rtizau Scanpix
Stakhovsky slog Roger Federer i Wilmbledon i 2013. Foto: Alastair Grant/Rtizau Scanpix

Men siden Rusland indførte en lov, der kan betyde 15 år i fængsel, hvis man spreder det, som styret kalder 'fake news', så har der været stilhed fra de russiske sportsstjerner.

- I de første uger troede jeg helt ærligt, at russerne ville gå ud og protestere, når de så, hvad den russiske hær var i gang med i forhold til bombning af byer. Men det gjorde de ikke, siger Sergiy Stakhovsky.

Den største tennisturnering i verden, Wimbledon, har forbudt russiske tennisspillere at deltage i årets grand slam, og det er en beslutning, som Stakhovsky støtter op om.

Han indstillede sin 19 år lange karriere, efter han ikke kvalificerede sig til Australian Open i januar.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet har netop lanceret en podcast om det skandaleombruste VM 2022 i Qatar. Du kan høre første afsnit nedenfor

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+