Annonce:
Annonce:

Spanier slår Williams og sikrer første Wimbledon-titel

Garbiñe Muguruza var for stærk i en velspillet Wimbledon-finale og besejrede Venus Williams, som gik ned

Annonce:
Følg Tennis

Den spanske tenniskvinde Garbiñe Muguruza sikrede karrierens største triumf, da hun lørdag vandt finalen i Wimbledon for første gang.

I en særdeles velspillet finale sejrede hun 7-5, 6-0 over 37-årige Venus Williams, der dermed gik glip af sin sjette Wimbledon-sejr i karrieren.

Amerikaneren kunne være blevet den ældste, kvindelige grand slam-vinder siden professionel tennis blev indført i 1968, men 23-årige Muguruza var for stærk på dagen.

Der blev ikke smidt servepartier i de første seks partier i første sæt, og derfor udlignede Muguruza til 3-3 i den jævnbyrdige indledning, hvor begge spillede godt.

Venus Williams leverede første dobbeltfejl efterfølgende, men viste også godt spil fremme ved nettet.

Annonce:

Muguruza fik første breakpoint, men slog bolden ud, og amerikaneren vandt partiet og øgede til 4-3. Muguruza var sikker og aggressiv, holdt initiativet og udlignede igen.

Venus Williams servede bedre og bedre og øgede til 5-4, og Muguruza viste svaghed, da hun servede bagefter.

Her gav hun Williams to sætbolde, men den første blev hamret i nettet efter en lang duel, og i den anden sendte Williams bolden ud bag baglinjen.

5-5 blev det, men Williams led nu i sin serv. Hun afværgede første breakbold, men så gik den ikke længere.

Begge spillede godt, men Muguruza brød til 6-5.

Det spillemæssige niveau og tempo var højt. Muguruza fik to sætbolde i sit serveparti, smed den første, men tog den anden og dermed første sæt.

Williams var presset med det samme i andet sæt, hvor hun servede først, men hendes femte dobbeltfejl i opgøret betød, at Muguruza brød med det samme.

Muguruza skruede tempoet yderligere i vejret, og selv om Venus kæmpede sig tilbage fra 0-40 til 30-40 øgede spanieren til 2-0.

Annonce:

Igen var spanieren ovenpå og brød sin aldrende kollega og bragte sig foran 3-0. Hun spillede fejlfrit uden åbninger og øgede til 4-0 og brød igen.

Venus Williams var helt i knæ og smed sit serveparti rent, og det så ud til at være slut.

I sit serveparti misbrugte Muguruza de to første matchbolde, men ved 40-30 tog hun en challenge. Bolden var ude, og spanieren faldt på knæ i glæde over triumfen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Søren Pind er gået fra snøvsen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: