Annonce:
Annonce:

Spanske Muguruza vinder første WTA Finals-titel

Efter to sæt mod estiske Anett Kontaveit kan spanske Garbiñe Muguruza kalde sig mester i WTA Finals

Garbiñe Muguruza besejrede estiske Anett Kontaveit og kan nu kalde sig mester i turneringen WTA Finals for første gang. Foto: Henry Romero/Reuters
Garbiñe Muguruza besejrede estiske Anett Kontaveit og kan nu kalde sig mester i turneringen WTA Finals for første gang. Foto: Henry Romero/Reuters
Annonce:
Følg Tennis

For anden gang til årets WTA Finals slår spanske Garbiñe Muguruza estiske Anett Kontaveit i to sæt.

Natten til torsdag dansk tid betød sejren, at hun kunne løfte en pokal.

Den 28-årige spanier har nemlig med sejren vundet WTA Finals, der bliver spillet i den mexicanske by Guadalajara.

Muguruza fik klappet kampen af i to sæt og vandt med cifrene 6-3 og 7-5.

Dermed fik hun føjet titlen som mester ved WTA Finals til cv'et. Det er i forvejen prydet af to grand slam-titler, efter at hun vandt French Open i 2016 og Wimbledon året efter.

Efter kampen tog den sejrende spanier et øjeblik for at mindes tiderne, før hun spillede WTA Finals.

- Jeg kan huske, da Steve Simon (WTA-direktør, red.) og jeg var til US Open og han fortalte mig, at vi kunne komme til at spille WTA Finals i Guadalajara, og jeg tænkte: 'Nu er jeg nødt til at klare mig dertil', og nu er vi her, sagde hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- At spille her var en drøm, der gik i opfyldelse.

Muguruza havde allerede besejret Anett Kontaveit i de indledende runder af turneringen, men begge havde sikret sig en plads i slutspillet - og her var det altså i finalen, at de to skulle op imod hinanden igen.

Ifølge en pressemeddelelse fra WTA Tour er Muguruza den første spanier til at vinde turneringen.

Muguruza kom relativt roligt igennem første sæt, hvor hun formåede at breake Kontaveits serv tre gange.

I andet sæt måtte hun dog kæmpe sig tilbage fra en tabt serv, der gjorde det til 4-3 i esterens favør.

Det formåede hun dog på fornem vis, og efter et par partier breakede hun Kontaveits serv til 5-5, hvorefter de to kom ud i en tie break, som Muguruza vandt og satte punktum for kampen med.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

De lovlydige straffes, alle de andre går fri
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: