Spillere kollapsede på banen: Nu tager de nyt våben i brug

Arrangørerne har i samarbejde med universitetet i Sydney udviklet en ny skala, der skal måle kombinationen af hede, vind og luftfugtighed

Franske Alize Cornet er på kanten af kollaps i en kamp ved Australian Open i januar. Foto: AP
Franske Alize Cornet er på kanten af kollaps i en kamp ved Australian Open i januar. Foto: AP

Heden har ind i mellem været så voldsom, at tilskuerne er dejset omkuld oppe på tribunen – i skyggesiden – mens spillerne har kæmpet videre nede i den solbeskinnede gryde.

Derfor har kritikken af arrangørerne bag Australian Open været lige så heftig, fordi spillere og andre har anset det for at være på kanten af det uansvarlige, når man har ladet spillet fortsætte i de høje temperaturer, der nogle gange også kan være kombineret med en høj luftfugtighed.

Men nu vil ledelsen indføre en ny såkaldt ‘heat stress scale’, som skal tages i brug ved dette års turnering, der starter 14. januar.

Den medregner lufttemperatur, strålingsvarme, luftfugtighed og vindhastighed og sammenfatter det til et målbart tal. Det er sket i et samarbejde med University of Sydney.

Også danske Caroline Wozniacki har kæmpet med den ekstreme hed i Melbourne. Her under finalen i 2018, som hun endte med at vinde. Foto: AP
Også danske Caroline Wozniacki har kæmpet med den ekstreme hed i Melbourne. Her under finalen i 2018, som hun endte med at vinde. Foto: AP

- Vi har samlet og arbejdet med en masse data de seneste 12 måneder, og vi har lavet en oversigt over de beslutninger, vi har truffet de seneste fem år. De har – også efter den nye skala – været rigtige, siger turneringsdirektør Craig Tiley ved et pressemøde.

Hos mændene vil der være 10 minutters pause mellem tredje og fjerde sæt, og i år vil også femte sæt blive afgjort med en tiebreak.

Et nyt måleudstyr (ikke det affotograferede) skal forhindre fremtidig kollaps hos en spiller. Foto: AP
Et nyt måleudstyr (ikke det affotograferede) skal forhindre fremtidig kollaps hos en spiller. Foto: AP

Der var også plads til forbedring, mener australske Nick Kyrgios, der lige nu spiller en turnering i Brisbane.

- Det har været farligt, og de må bare gøre et bedre job. Jeg kan huske en kamp mod Benjamin Becker i 2014, hvor bolddrenge besvimede, og tilskuere blev hjulpet væk.

Selv tilskuerne koger ind i mellem på Melbourne Park. Foto: AP
Selv tilskuerne koger ind i mellem på Melbourne Park. Foto: AP

Også US Open indførte i år nogle skrappere regler for, hvornår en kamp skal suspenderes på grund af hede.

De fleste grand slams har fået tag over opvisningsbanerne, så spillet altid kan fortsætte her under ekstreme vejrforhold. Det skete også ved 2018-finale for herrerne mellem Cilic og Federer, mens Wozniacki og Halep blev gennemført under fri himmel – og under højere temperaturer.

Rumænske Simona Halep døjer under finalen mod Caroline Woznicki. Senere måtte hun en tur omkring hospitalet for at få væske. Foto: AP
Rumænske Simona Halep døjer under finalen mod Caroline Woznicki. Senere måtte hun en tur omkring hospitalet for at få væske. Foto: AP

Det sidste medførte, at rumæneren tilbragte natten på hospitalet på grund af dehydrering.

Se også: Stegt tennisstjerne: Jeg frygtede for mit liv

Caroline Wozniacki spillede under ekstreme vilkår i heden. Foto: Ritzau Scanpix Tennis - 28. aug. 2018 - kl. 20:36 Drama i boksen: Carolines mor ved at kollapse

Se også: Gik nøgen i isbad med stjernen under kamp: Så fik han klaps

Se også: Glem dine tømmermænd: Caroline sendes i kamp 1. januar

Se også: Opløftende nyt: Caroline træner igennem og har styr på sin gigtsygdom

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen