Stephens leverer vildt comeback

Det bliver enten Sloane Stephens eller Elina Svitolina, som vinder kvindernes sæsonfinale i tennis

Sloane Stephens er finaleklar i Singapore. Foto: AP
Sloane Stephens er finaleklar i Singapore. Foto: AP

Det lignede en knusende sikker sejr til tjekken Karolína Plísková i semifinalen ved WTA Finals i Singapore.

Men Sloane Stephens, som tabte kampens første otte partier, endte med at vinde opgøret med 0-6, 6-4, 6-1.

Der var klasseforskel i første sæt, hvor Stephens virkede underligt fraværende og nervøs. Amerikaneren, der vandt grand slam-turneringen US Open sidste år, endte med at indkassere et æg.

I andet sæt kom Pliskova foran 2-0 og førte 40-15 i egen serv, da Stephens omsider kæmpede sig tilbage i opgøret.

Amerikaneren brød tilbage og reducerede til 1-2 og vandt derefter også de næste to partier til 3-2-føring. Pliskova brød dog tilbage og udlignede til 3-3, men Stephens blev ved med kæmpe for hvert point, og det gav bonus.

Kræfterne og selvtilliden forsvandt langsomt hos Pliskova, mens Stephens pludselig spillede langt bedre tennis.

Stephens vandt syv ud af kampens sidste otte partier, hvilket betød en sejr i tre sæt og et mindeværdigt comeback.

Det bliver en finale mellem Stephens og ukraineren Elina Svitolina, som vandt sin semifinale tidligere lørdag.

Se også: Maratonkamp sender Wozniackis overkvinde i finalen

Se også: Dansk stortalent taber semifinale-drama

Se også: Amerikaner fuldender overraskelsernes sæsonfinale

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere