Årets første grand slam-turnering i tennis, Australian Open, bliver uden den regerende US Open-mester for kvinder.
Bianca Andreescu er ved at komme sig over en knæskade, men når ikke at blive frisk i tide til turneringen i Melbourne, der begynder 20. januar.
- Australian Open kommer desværre for tidligt i min genoptræningsproces, og jeg vil desværre ikke være i stand til spille turneringen i år, skriver Andreescu på Twitter.
- Det var en meget svær beslutning at træffe, for jeg elsker at spille i Melbourne, men jeg er nødt til at respektere genoptræningsplanen for mit knæ og min krop, forklarer hun.
19-årige Bianca Andreescu vandt i begyndelsen af september noget overraskende US Open trods en seedning som nummer 15.
I finalen besejrede hun Serena Williams i to sæt og sikrede sig dermed sin første og hidtil eneste turneringssejr på WTA-niveau. Hun er lige nu nummer seks på kvindernes verdensrangliste.
11 års fængsel for overfald på tennisstjernen
Caroline med i stjernetræf for brandofre
Caroline overhalet: Så meget tjener de danske sportsstjerner
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.