Annonce:
Annonce:

Stjerne sviner ufravigelig Wimbledon-tradition

Nick Kyrgios er altid rap i replikken. Han var da heller ikke for fin til at revse Wimbledon, da han mødte pressen søndag

Annonce:
Følg Tennis

Med et skævt smil, helt sort tøj og en Jordan-kasket, der hvilede på toppen af hovedet, satte Nick Kyrgios sig ned foran de sultne journalister i det største presselokale ved Wimbledon-anlægget søndag.

Der gik ikke mange minutter, før den kontroversielle australier begyndte på det, han er kendt for.

Ærlige ord tilsat tilsvininger og en masse humor.

Denne gang var det en hellig Wimbledon-tradition, der fik med grovfilen. Siden 1877, da Grand Slam-turneringen blev afholdt for første gang, har spillerne nemlig været tvunget til at spille i hvid beklædning.

En regel, der ikke ligefrem huer Nick Kyrgios, som altså sad i sorte klæder oppe på podiet.

- Jeg vil altid gerne gå i sort. Kun sort. Men det er nok ikke noget, de kommer til at ændre. Jeg ved det sgu ikke. Det ville være super cool, hvis de tillod et sort pandebånd eller svedbånd.

Annonce:

- Det ville se sejt ud. Men er det ikke åbenlyst? Wimbledon er fuldstændig ligeglad med, hvad der ser sejt ud, sagde australieren iskoldt.

Artiklen fortsætter under billedet..

Foto: CARMEN JASPERSEN/Ritzau Scanpix
Foto: CARMEN JASPERSEN/Ritzau Scanpix

Kyrgios har haft et ganske fremragende 2022, og han lagde da heller ikke skjul på, at han regner med at komme langt i Wimbledon i år.

I singleturneringen møder han Paul Jubb i første runde som storfavorit, men han skal også konkurrere i double. Og hører man på, hvordan han omtaler sidstnævnte, så forstår man faktisk ikke helt, hvorfor han stiller op.

Det er nemlig bedst ud af fem sæt, og fysisk er det lidt af en opgave.

Det var det næste, Kyrgios svinede til.

- Det er det dummeste nogensinde. Jeg ser ikke frem til det, og jeg ved ikke, hvorfor det er blevet sådan. Ingen vil spille bedst ud af fem sæt. Ingen gider at se kampe, der er bedst ud af fem sæt, sagde han.

Så meget får spillerne for at deltage i Wimbledon (herre og dame)

1. runde: 50.000 pund (ca. 433.000 kroner)
2. runde: 78.000 pund (ca. 676.000 kroner)
3. runde: 120.000 pund (ca. 1.040.000 kroner)
4. runde: 190.000 pund (ca. 1.646.000 kroner)
Kvartfinale: 310.000 pund (ca. 2.687.000 kroner)
Semifinale: 1.050.000 pund (ca. 9.000.000 kroner)
Finale: 2.000.000 pund (ca. 17.330.000 kroner)

Kilde: ATP Tour

Den 27-årige australier har vundet fire ATP-turneringer og været i finalen i syv i sin karriere.

Han er dog siden gledet ned ad ranglisten og ligger nu nummer 45.

Annonce:

Tidligere har han været blandt de bedste 15 i verden.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet er taget til Wimbledon for at følge de danske stjerner. Læs også om Holger Rune, der har lagt en plan for, hvordan han skal gøre livet surt for sin modstander på tirsdag.

Læs også: Benhård Holger: Ja, jeg skal angribe ham

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: