36-årige Roger Federer har vundet næsten alt, hvad man kan i tennisverden og har år efter år holdt tårnhøjt niveau. 20 Grand Slams - og han er ikke færdig endnu.
Titler og trofæer er bestemt det, man oftest forbinder med schweizeren, men det har igennem årene også været hans stil på banen.
Det karakteristiske pandebånd og svedbåndene med Nike-symbolet har været synonymt med Federer siden 1994, men nu er det slut. Helt slut.
Federer bliver i fremtiden sponsoreret af den store japanske tøjkæde Uniqlo. Det skriver det amerikanske medie ESPN.
Mediet skriver videre, at der er er god grund til, at det netop er japanerne, der løber med Federer som reklamesøjle.
De erfarer, at aftalen kommer til at indbringe tennisstjernen næsten to milliarder kroner (!) (300 millioner dollars, red.) over en ti-årig periode. Til sammenligning har aftalen med Nike de senest 24 år sikret Federer omkring 750 millioner kroner. (116 millioner dollars, red.), så stjernen mere end fordobler sin indtjening på det område.
Federers aftale med Nike udløb i marts, men han har været iført Nike-tøj lige siden. Ifølge ESPN var Federer dog iført Uniqlo i sin åbningskamp ved Wimbledon mandag, men én ting havde han holdt fast i fra Nike. Skoene var stadig fra det amerikanske firma.
Nike fik angiveligt muligheden for at matche japanernes tilbud, men det valgte man at takke pænt nej tak til.
Uniqlo er måske mindre kendt herhjemme, men kigger man på deres indtjening, er de bestemt ingen miniput på verdensplan. I 2020 forventer man en omsætning på næsten 200 milliarder kroner. Nike forventes at omsætte for 250 milliarder til den tid.
Nike er allerede godt i gang med at rydde op efter Federer. Ifølge ESPN har man igangsat et større udsalg af gammelt Federer-merchandise for at skille sig af med resterne af 24 års ikonisk samarbejde.
Federer spillede sig mandag videre til anden runde af Wimbledon efter en sejr på 6-1, 6-3, 6-4 over Dusan Lajovic.
Wimbledon-opvisning: Caroline åbnede med ydmygelse
Wimbledon-opvisning: Caroline åbnede med ydmygelse
Se også: Tre legender har gjort det: Fra Eastbournevinder til Wimbledontriumf
Se også: Verdensstjerne fan af Wozniacki: - Spiller poker med hendes far
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.