Stjernens drømme-date blev et mareridt

Eugenie Bouchard indrømmer, at hendes berømte date med en fan har udviklet sig i en særdeles uheldig retning

- Jeg smadrer hans dating-liv, fortæller Bouchard. Foto: Ritzau Scanpix
- Jeg smadrer hans dating-liv, fortæller Bouchard. Foto: Ritzau Scanpix

John Goehrke er nok ikke en mand, der umiddelbart siger dig noget. Men hvis det nu tilføjes, at den unge amerikaner har været på date med tennisstjernen Eugenie Bouchard, kan det være, det dæmrer.

De tos berømte date til en NBA-kamp i 2017 var hyggelig. De blev ikke kærester men derimod gode venner og skriver tit sammen – og ses, når det lader sig gøre. Deres adresser vidt forskellige steder i USA gør det dog besværligt.

Men det ellers fine forhold har sine udfordringer, fortæller Bouchard nu i en podcast på tennis.com.

For Goehrkes kærlighedsliv lider under det.

John Goehrke kom på sit livs drømmedate. Nu fortryder han - måske? Foto: Ritzau Scanpix
John Goehrke kom på sit livs drømmedate. Nu fortryder han - måske? Foto: Ritzau Scanpix
 

Pigerne i hans liv, og de synes at komme og gå med jævne mellemrum, finder det svært mistænkeligt, at han bare er venner med stjernen.

- Alle hans kærester hader mig bogstavelig talt. Vi har talt om det mange gange. Alle piger, som han ses med, siger: ’Hvorfor vil du ses med mig, når du også ses med Genie?’

- Jeg smadrer hans datingliv. Det er så trist, fortæller Bouchard.

Parret mødtes, efter Bouchard kækt havde tweetet, at Atlanta Falcons ville vinde Super Bowl, da de førte 27-3 over New England Patriots i 2017.

Goehrke svarede lige så kækt, at hvis Patriots ville vende den på hovedet, skulle hun gå ud med ham.

Resten er historie. Patrios fik halet et sensationelt comeback hjem, og Bouchard holdt ord.

Selvom det aldrig blev til et egentlig kæresteforhold, betyder de meget for hinanden den dag i dag. Også selvom han nogle gange er tung at danse med – ifølge Bouchard.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

- Nogle gange spiller han kostbar, og så skriver jeg: ’Hey, bro. Vi er venner. Skriv nu tilbage. Det er okay’.

- Jeg tror, han har en kæreste nu. Måske er det derfor, han ikke skriver så tit, spekulerer hun i podcasten.

35 kommentarer
Vis kommentarer