Han var englændernes helt store håb og ikke mindst på Wimbledons græs, hvor hun som bare 14-årig vandt titlen som junior.
Længe har hun været plaget af skader i hofteregionen. Nu er Laura Robsons karriere for alvor i fare efter hendes tredje hofte-operation, frygter hun.
Og hun lægger endda nyheden om igen at være på krykker op på Instagram på sin 27-års fødselsdag.
Laura Robson har nu ikke spillet en turnering i næsten to år.
’Jeg var desperat efter at fortsætte min træning men var i så mange smerter, at en operation var uundgåelig. Det er blevet besluttet at prioritere min hofte på længere sigt’, skriver hun i sit opslag.
’Hvor det efterlader mig med min tennis, ved jeg virkelig ikke. Det vil afhænge af, hvordan jeg heler de kommende måneder. Mere en noget er det mit mål at leve et lykkeligt smertefrit liv. Hele denne proces har mentalt været utroligt drænende’, lyder det fra Laura Robson, som har været en god veninde af danske Caroline Wozniacki.
Hun startede sin seniorkarriere på lovende vis, men hun har næsten hele tiden haft problemer med enten håndled eller hofte. Venstrehåndsspilleren var verdens nummer 27, da hendes karriere toppede som 19-årig.
En karriere, der altså nu ser ud til at være alvorligt truet.