Stolt Piotr: Det her må stoppe snakken!

Først forsvandt han, men siden sendte Piotr Wozniacki takke til nær og fjern og ikke mindst til de danskere, som vil Caroline det godt

Piotr Wozniacki glæder sig over sin datters store triumf. Foto: Paul Crock/Ritzau Scanpix
Piotr Wozniacki glæder sig over sin datters store triumf. Foto: Paul Crock/Ritzau Scanpix

MELBOURNE (Ekstra Bladet): I første omgang ville han ikke snakke. Selv om han i længere tid havde stået og fordøjet sejren under præmieceremonien, følte Piotr Wozniacki behov for lige at fordøje.

Men ved elevatoren vendte han sig om mod den danske presse, løftede armene i vejret og sagde med et grin: ’Det her er min kommentar’.

Det var først et godt stykke tid senere, han kaldte den danske presse ned i katakomberne under Rod Laver Arena, og evaluerede.

- Caroline har i dag sat punktum for al den snak, sagde han med et lille, triumferende smil og adresse til kritikken for ikke at have vundet en grand slam.

- Hun har opfyldt drømmen om at være nummer et og har vundet en grand slam.

- Hun har lavet fantastiske ting i sidste sæson, hvor hun vandt sæsonfinalen, og hun har sat punktum i dag. Hun slår den bedste spiller i øjeblikket. Hun sidder på førstepladsen og tager en grand slam for første gang i dansk historie.

- Så kan man ikke forvente mere. Det betyder utroligt meget. Der bor fem-seks millioner mennesker i Danmark, og 95 procent støtter Caroline.

- De ville også gerne have hende til at vinde en af de største turneringer, når de har set hende vinde alle de andre, og efter hun var nummer ét, lød hans hilsen til det lille land på den anden side af kloden.

En stolt Piotr Wozniacki viser trofæet frem. Privatfoto
En stolt Piotr Wozniacki viser trofæet frem. Privatfoto

Han havde for en gangs skyld kunne spise før kampen.

- I dag var jeg ikke så nervøs. som så mange andre gange. Normalt kan jeg ikke få noget ned. Jeg talte også roligt med Caroline og alle andre inden kampen. Jeg havde det anderledes.

- Jeg sagde til hende: ’Kig kun på bolden. Hvis vi begynder at tænke alt for meget på taktik, kommer der en periode, hvor du bliver utilfreds. Du skal bare spille frit og koncentrere dig om bolden.

Og hvor kom så den ro fra, når karrierens største slag skulle stå?

- Det var måske, fordi jeg havde den fornemmelse, at dagen i dag var vores dag. Men det skulle jeg selvfølgelig ikke sige højt til alle andre efter semifinalen.

- Der var meget god atmosfære i vores team hernede. De to drenge fra Australien (hittingpartnere), som Caroline har spillet mod - to mod en - har hjulpet os godt. Og så har der været David og mig og alle mulige andre.

- I dag har vi sat punktum. Jeg er meget stolt og meget glad som far men også som træner. Jeg står med den største følelse, sagde Piotr Wozniacki.

Caroline Wozniacki kan omsider kalde sig grandslam-vinder. Foto:Thomas Peters/Reuters/Ritzau Scanpix Tennis - 27. jan. 2018 - kl. 15:40 Caroline efter karrierens største triumf: Jeg er så stolt

Træt og udkørt Halep havde også leveret et brag af en finale. Foto: AP Tennis - 27. jan. 2018 - kl. 14:00 Halep overgiver sig: Caroline var bedre og mere frisk

Tennis - 27. jan. 2018 - kl. 13:45 Serena jubler over Caroline: Jeg turde ikke se kampen

Simona Halep brager sammen med Caroline Wozniacki i Australian Open-finalen. Foto: Saeed Khan/Ritzau Scanpix Sport og Spil Brysterne var i vejen: Så blev hun verdens bedste

236 kommentarer
Vis kommentarer