Stopper som verdens bedste: Nu skifter hun fokus

Clara Tauson ligger nummer 1 på juniorverdensranglisten, men stopper nu definitivt som junior for i stedet udelukkende at spille seniortennis

Clara Tauson melder ud, at hun stopper med junior-tennis. Foto: Jonas Olufson
Clara Tauson melder ud, at hun stopper med junior-tennis. Foto: Jonas Olufson

Den 16-årige tennisspiller Clara Tauson har allerede indtaget toppen af juniorranglisten, men nu lægger hun ungdomstennis på hylden.

Fremover retter hun fokus 100 procent mod at slå igennem blandt seniorerne, men hun er klar over, at det bliver et langt, sejt træk.

- Jeg er fuldt ud klar over, at jeg i store træk skal starte forfra. Jeg har et godt udgangspunkt, men der er en hel del, der skal bygges på, siger hun i en pressemeddelelse.

- International seniortennis er meget anderledes end international juniortennis, som jeg primært har spillet de seneste tre år. Intensiteten og det fysiske og mentale aspekt er på et langt højere niveau og derfor også endnu mere krævende.

Trods status af juniorspiller har Clara Tauson allerede ved flere lejligheder spillet seniorturneringer, og smagen af livet blandt tenniseliten har været motiverende.

- Det har været inspirerende at opleve pro tennis på tætteste hold de seneste par måneder.

- Møderne med de etablerede, superprofessionelle tennisspillere har givet mig stor motivation til at fortsætte med den daglige træning på seks-syv timer, som er helt nødvendig for, at jeg med tiden forhåbentlig kan begå mig på pro touren, siger hun.

Der er mange ligheder men også forskelle mellem Caroline Wozniacki som 16-årig og Clara Tauson i dag. Fotos: RITZAU SCANPIX Sport og Spil 16-årige Caroline versus Clara: Her er forskelle og ligheder

- Det er nogle fuldstændigt vanvittige betingelser, vi og andre forældre til tennistalenter bliver budt, siger Tine Tauson. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Tæt på megatalentet: De næste to år vil definere det hele for Clara

College-spilleren Mikael Torpegaard har under radaren sat turbo på sin fart op ad verdensranglisten. Foto: Privatfoto Sport og Spil Stryger mod toppen: Her er Danmarks hemmelige stjerne

Se også: Han var en af de gode: Tennis-legende død

Se også: Ville være smuk før Wozniacki-fest: Det ændrede alt

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere