Stor-roser Clara: 'Kan blive verdens bedste'

Kenneth Carlsen, der tidligere har trænet Clara Tauson, er ikke overrasket over det høje niveau, for hendes potentiale er så meget større

Clara Tausons niveau kommer slet ikke bag på Kenneth Carlsen. Foto: Alexandre Hergott/Open 6ème Sens - Métropole de Lyon
Clara Tausons niveau kommer slet ikke bag på Kenneth Carlsen. Foto: Alexandre Hergott/Open 6ème Sens - Métropole de Lyon

Det skal ikke lyde forkert, understreger Kenneth Carlsen, men for ham, der for ikke så længe siden har trænet Clara Tauson i HIK, er det ikke nogen overraskelse at se, hvad hun præsterer i denne uge i Lyon.

Her spillede hun sig fredag suverænt i sin første WTA-semifinale med en sejr på 6-3, 6-1 over italienske Camila Giorgi.

- Det var dejligt at se, men det er jo det potentiale, Clara har, så for mig er hun bare på vej derhen, hvor hun gerne vil være, siger han og fyrer så lidt af et smash af:

- Clara har jo potentiale til både at blive Top 10-spiller, til at blive nummer et og til at vinde grand slams.

Bum.

Clara Tauson var helt suveræn i sin første WTA-kvartifnale. Foto: Alexandre Hergott/Open 6ème Sens - Métropole de Lyon Tennis Suveræn Clara: Semifinale

- Lige nu er det bare er så fint at se, hvordan hun fortsætter sin udviklingskurve. Det er stærkt at se, at alt går efter planen, lyder det fra den tidligere topspiller, der så tit har set Caroline Wozniacki have problemer med uberegnelige Giorgi.

- I dag er det Clara, der tager initiativet fra start og stresser hendes serv ved at straffe hendes korte andenserver, så hun bliver endnu mere stresset i serven.

- Og i duellerne, hvor vi er vant til at s Giorgi diktere, slår Clara hårdere end hende og er mere offensiv. Men hun er også rigtig god i defensiven, og det gør det svært for Giorgi, forklarer han.

Clara både servede og returnerede godt, roser Kenneth Carlsen Foto: Alexandre Hergott/Open 6ème Sens - Métropole de Lyon
Clara både servede og returnerede godt, roser Kenneth Carlsen Foto: Alexandre Hergott/Open 6ème Sens - Métropole de Lyon

Han roser sin tidligere elev for både at serve og returnere godt, ligesom hun var spilstyrende.

- Men det er så positivt, at hendes defensiv er så meget forbedret, fordi hun har haft fokus på sin bevægelighed.

- Clara vil jo af natur gerne styre spillet, men du skal også kunne det andet, når du kommer under pres. Så skal du kunne neutralisere modstanderens slag for så at kunne træde ind og omstille. Det gjorde hun godt, når Giorgi slog kort.

- Det er så positivt, at hendes defensiv er så meget forbedret, fordi hun har haft fokus på sin bevægelighed, mener Kenneth Carlsen.Foto: Alexandre Hergott/Open 6ème Sens - Métropole de Lyon
- Det er så positivt, at hendes defensiv er så meget forbedret, fordi hun har haft fokus på sin bevægelighed, mener Kenneth Carlsen.Foto: Alexandre Hergott/Open 6ème Sens - Métropole de Lyon

Kenneth Carlsen har om nogle hørt på Clara Tausons temperamentsfulde udbrud, og han kan godt lide hendes temperament, siger han.

- Hun skal bare lære at tøjle det. Hun virker til at være i rigtig god, mental balance, og jeg kan godt lide, at hun råber højt, når hun har vundet en bold eller et parti. Det sender et fint signal ned i den anden ende af banen, roser han.

Selv var Clara Tauson også godt tilfreds efter endnu en sejr i den turnering, hun først skulle kvalificere sig til.

- Jeg føler, at jeg – hvis jeg kan holde det niveau, jeg har ramt i denne uge – godt kan være med her, sagde hun til pressen.

- Jeg har spillet en solid turnering, og det mentale har været godt. Det har været en god uge, og det er nogle gode følelser, jeg kommer ud med.

I lørdagens semifinale møder hun spanske Paula Badosa.

Clara Tauson elsker at være individualisten, når hun dyrker sin sport. Foto: Martin Bureau/Ritzau Scanpix Tennis Clara vil slå kendt onkels rekord

Clara Tauson ser frem til at et møde med Halep, men hun vil helst ligne Kvitova. Foto: Roger Parker Tennis Hende vil jeg gerne ligne

Hvis Clara Tauson holder fokus kan hun både vinde turneringen i Lyon og snart kalde sig Top 50-spiller, mener Michael Mortensen. Foto: Martin Bureau/Ritzau Scanpix Tennis Jubler over Clara: Snart i Top 50

Holger Rune tabte sin debut på ATP-niveau(arkiv) Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix Sport Slået efter drømmestart