Stor triumf for Frederik Løchte

Sammen med tyske Tim Puetz strøg Frederik Løchte helt til tops i BMW Open i München

Frederik Løchte Nielsen vandt søndag sin tredje ATP-titel. Arkivfoto: Benjamin Nørskov/Ritzau Scanpix
Frederik Løchte Nielsen vandt søndag sin tredje ATP-titel. Arkivfoto: Benjamin Nørskov/Ritzau Scanpix

Tennisspilleren Frederik Løchte kan for tredje gang i karrieren rejse hjem fra en ATP-turnering med en pokal i kufferten.

Den 35-årige dansker strøg sammen med sin tyske makker Tim Puetz helt til tops i herredouble i grusturneringen BMW Open i München efter en sikker finalesejr.

Modstanderne, Marcelo Demoliner fra Brasilien og Divij Sharan fra Indien, blev besejret med de sikre cifre 6-4, 6-2 i en kamp, der varede lidt over en time.

Det begyndte ellers halvskidt for den dansk-tyske duo, der tabte sit første serveparti og kom bagud 0-2 i første sæt.

Løchte og Puetz brød dog omgående tilbage og fulgte senere op med endnu et servegennembrud, der afgjorde sættet.

I andet sæt fik parret for alvor fat, da først Dermoliner og Sharan havde vundet det første parti.

Løchte og Puetz snuppede de følgende fem partier på stribe og bragte sig dermed foran 5-1.

Det lykkedes modstanderne at holde deres serv og dermed reducere til 2-5, men umiddelbart efter kunne Løchte og Puetz serve afgørelsen hjem.

To gange tidligere har Løchte vundet en doubleturnering på højeste niveau. Første gang i 2012, da han sensationelt vandt Wimbledon med briten Jonathan Marray.

I januar 2014 fulgte endnu en sejr, da Løchte sammen med svenske Jonas Brunström vandt Chennai Open i Indien.

Søndagens finale var danskerens anden i denne sæson. I april tabte han sammen med hollænderen Matwé Middelkoop slutkampen i Grand Prix Hassan II i Marokko.

Se også: Wozniackis sygdom blusset op

Se også: Ramt af mystiske problemer: - Aldrig haft det sådan før

Se også: Clara stormer frem: Men der er et problem

Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Anmelder: Ret kikset forsøg af Wozniacki

Der er mange ligheder men også forskelle mellem Caroline Wozniacki som 16-årig og Clara Tauson i dag. Fotos: RITZAU SCANPIX Sport og Spil 16-årige Caroline versus Clara: Her er forskelle og ligheder

Holger Rune må pakke til godt 30 rejseuger om året, men han elsker heldigvis livet på sportens globale landevej. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Verdens bedste 15-årige: Rundt om stortalentet Holger Rune

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere