Succes-Carolines hjemmebane: Jeg vil savne Singapore

Caroline Wozniacki har hentet sine seneste sejre mod sine tre aktuelle gruppemodstandere netop i Singapore, der for sidste gang er vært for sæsonfinalen

Caroline Wozniacki har haft det særdeles godt med underlaget i Singapore, og hun er bedrøvet over, at værtsbyen takker af. Foto: AP
Caroline Wozniacki har haft det særdeles godt med underlaget i Singapore, og hun er bedrøvet over, at værtsbyen takker af. Foto: AP

SINGAPORE (Ekstra Bladet): En travl sæson får igen i år sæsonfinalen som klimaks. Sidste år blev det et smukt punktum, før 2018 blev indledt med karrierens første grand slam.

Men de to store triumfer har som sådan ikke forandret tennisspilleren og mennesket Caroline Wozniacki, mener hun.

- Det er selvfølgelig rart at have dem på CV’et og begge var fantastiske oplevelser, men til daglig har det ikke forandret så meget.

- Når jeg selv tænker på det, så har min karriere været flot både før og efter. Jeg har jo altid troet på, at jeg kunne slå alle de andre. I en grand slam handler det bare om at få det hele til at klikke i to uger i træk.

- Jeg har også været i finaler og semifinaler i både grand slams og sæsonfinaler før. Man ved aldrig, hvornår man lige tager det sidste skridt.

- Giver det ekstra nerver eller et ekstra boost at skulle forsvare så store titler?

- Her gør det ikke den store forskel i forhold til andre store titler som Indian Wells og Beijing, synes jeg. Men det er en god følelse at vide, at man har vundet her og slået dem alle sammen.

- Det kan være, det bliver anderledes med en grand slam. Det gør det sikkert.

Caroline Wozniacki er på vej ind til sin sidste sæsonfinale i Singapore, hvor hun har leveret stort ved begge besøg. Foto: Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki er på vej ind til sin sidste sæsonfinale i Singapore, hvor hun har leveret stort ved begge besøg. Foto: Ritzau Scanpix

I 2014 spillede hun sig frem til en fantastisk semifinalegyser mod Serena Williams og tre år senere slog hun storesøster Venus i finalen på et langsomt underlag, der tydeligvis ligger godt til hendes spil, og som tager lidt af brodden hos hardhitterne.

Så jo, Caroline Wozniacki kan godt opleve den lilla rektangel i Singapore Indoor Stadium som lidt af en hjemmebane.

- Jeg kan godt lide arenaen og har spillet rigtig godt derinde de første to gange, så det håber jeg håber jeg at kunne gøre igen, smiler danskeren, der efter en skadeplaget periode fandt formen i rette tid med sejren i Beijing for to uger siden.

- Det var et stort og vigtigt skridt, og det var rigtigt rart personligt, at jeg fik den titel med. Det er en stor turnering, hvor du skal vinde seks kampe, og jeg følte, at jeg spillede bedre og bedre for hver kamp.

WTA’s sæsonfinale afvikles for femte og sidste gang i Singapore, før kinesiske Shenzhen tager over som vært næste år.

- Det er jeg ked af. Jeg elsker Singapore og har fantastiske minder herfra, siger Caroline Wozniacki, der pudsigt nok har hentet sine seneste sejre mod sine tre aktuelle gruppemodstandere netop her.

Se også: Caroline kryptisk om sin kryptovaluta

Se også: Før den store finale: Caroline slænger sig ved poolen

Sorgen er stadig ubærlig, selv om der er gået syv år, siden Filippa omkom i en trafikulykke. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Dansk tennishelts store sorg: Min datter døde i trafikulykke

Caroline Wozniacki skyndte sig ud til sin boks efter at have vundet Australian Open i januar. Her takker hun sin far og forlovede, men mange flere har aktier i hendes succes. Foto: AP Sport og Spil Her er mit hold: Næsten som en del af familien

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere