Succes-uge smadret: Wozniacki fik finale-bank

Caroline Wozniacki blev blæst i stykker af en hårdt servende tjekke i finalen i Qatar Total Open, hvor danskeren tabte i to sæt. Det var derfor en trist slutning på en ellers fantastisk uge med bikinibilleder og ny kæreste

Caroline Wozniacki fik aldrig ro fra baglinjen og dikterede sjældent i finalen ved Qatar Total Open, hvor det blev til et forholdsvis klart nederlag til tjekkiske Karolina Pliskova. Foto: AP/Kin Cheung.
Caroline Wozniacki fik aldrig ro fra baglinjen og dikterede sjældent i finalen ved Qatar Total Open, hvor det blev til et forholdsvis klart nederlag til tjekkiske Karolina Pliskova. Foto: AP/Kin Cheung.

Det var har været et par fantastiske uger for Caroline Wozniacki. Først breakede hun forholdet til den 206 centimeter høje NBA-stjerne David Lee, og dernæst viste hun sin veltrænede former frem magsinet Sports Illustrateds berørmte 'Swimsuit Edition'.

Som om det ikke var nok, kulminerede det hele lørdag med en finaleplads i Qatar Total Open mod tjekkiske Karolina Pliskova. En spiller danskeren ikke havde tabt til i deres tre foregående møder.

Men det blev der desværre lavet om på lørdag. Den hårdt serverende tjekke med det tunge grundspil ødelagde danskerens flotte uge med en 6-3, 6-4-sejr.   

Danskerens fik aldrig rigtig lov til at styre duellerne. Og så var serverne og servereturneringerne en anselse for uskarpe til at kunne true tjekken for alvor.

Smadret af tung serv
Fra kampens begyndelse var Wozniacki udfordret. De fem forrige dage var det regnen, der ødelagde rytmen, men i lørdagens finale var det en voldsom ørkenvind og Karolina Pliskovas tunge, flade spil fra baglinjen og den lige så tunge serv, som var en kæmpe udfordring for danskeren.

Mens Wozniacki havde svært ved at finde længde i grundslagene og i stedet sendt bløde, uvinklede ballonbolde afsted, var Pliskova dygtig til at træde ind i banen og tage boldene tidligt, så presset blev lagt på danskeren. Det betød, at Wozniacki ikke fik ro. Hun blev sendt rundt i hjørnerne og fik sjældent udfordret sin tjekkiske modstander ude i siderne, hvor hun normalt har problemer, fordi hun ikke kommer hurtigt rundt på grund af sin højde på 186 centimener.

Lynhurtigt bragte Pliskova sig på 4-0 i første sæt. Hendes førsteserv var oppe på imponerende 80 procent, mens Wozniackis kun ramte de 50.

Det betød Pliskova straffede danskerens serv, som ofte var for kort og uden fart. Omvendt fik Wozniacki ikke fat i tjekkens. Den gav flere esser.

Pludselig svarede Wozniacki igen. Hun læste serven bedre, fik mere dybde i grundslagene og tog nogle chancer fra baghåndssiden. Så stod den 4-3 til tjekken. Men alligevel det var for sent. Pliskova bragte sig på 5-3 og lukkede første sæt med endnu et break. 6-3 til den undertippede tjekke.

Wozniacki svarede igen
I begyndelsen af andet sæt rykkede Wozniacki gummiskoene længere frem i banen. Det skulle vise sig at være en fin idé. For så var det pludselig hende, der kunne diktere spillet mere og rykke tjekken væk fra midten, hvor hun er komfortabel med sine tunge grundslag.

Danskeren satte også mere fart i serverne. Samtidig droppede hun ballonboldene og satsede på slagene ned ad linjerne. De bed på tjekken som en sulten schäfer i en ræd røver. Danskeren pressede Pliskova i de første partier af andet sæt og var tæt på at bryde til 3-1.

Men Pliskova var ikke så let at hægte af. Trods Wozniackis øgede aggressivitet holdt tjekken serv, og spillerne fulgtes ad til 4-4.

Pludselige genvandt Pliskova styringen. Serven var igen sublim, og hun ramte boldene godt og sendte Wozniacki rundt. Derfor var det alt eller intet, da danskeren servede for at blive i kampen ved stillingen 5-4 til tjekken.

Men Wozniacki kunne ikke stå for presset. Pliskova brød til 6-4 efter flere tunge forhåndsslag, som Wozniacki ikke kunne kontrollere.

Dermed vandt Pliskova med 6-3, 6-4. Det var altså hendes første sejr nogensinde over Wozniacki. Samtidig var det tjekkens anden turneringssejr i 2017.

Se også: Udenlandsk jubel: Fantastisk Caroline er tilbage

Caroline Wozniackis seneste bikini-billeder går verden rundt. Og medierne er tilsyneladende tilfredse med resultatet. Foto: AP/Felice Calabro. Tennis - 17. feb. 2017 - kl. 15:16 Sejrsgang i g-streng: Verdens største jubler over sexet Wozniacki

Se også: Rekord-Wozniacki fik Serena ned i bikinien

Caroline Wozniacki i Sports Illustrated. Arkivfoto: All Over Press Tennis - 15. feb. 2017 - kl. 18:05 Efter frække Wozniacki-fotos: 'Vi glemmer, hvor stor hun er'

Så er Caroline Wozniacki igen at finde afklædt i det berømte magasin Sports Illustrated under dets 'Swimsuit Edition'. Foto: AP/Felice Calabro. Tennis - 15. feb. 2017 - kl. 10:21 Gør det igen: Fræk Wozniacki smider tøjet

93 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere