Natten til søndag viser Ekstra Bladet eksklusivt det store boksebrag fra Las Vegas, hvor Manny Pacquiao skal bokse for første gang i to år i en kamp for VM-bæltet. Få adgang her (Ekstra Bladet+).
Den forsvarende US Open-mester i herresingle, Dominic Thiem, døjer med en håndledsskade, som holder ham ude af resten af sæsonen.
Det meddeler han på Twitter.
Dermed kommer han ikke til at forsvare sin titel i New York, hvor årets sidste grand slam-turnering spilles fra 30. august til 12. september.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Han pådrog sig skaden ved Mallorca Open tidligere på sommeren og måtte også trække sig fra Wimbledon i juni.
Thiem vandt sin første grand slam-titel i karrieren, da han sidste år kom tilbage i US Open-finalen fra at have været bagud med 0-2 i sæt mod Alexander Zverev.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Den 27-årige østriger er aktuelt nummer seks på verdensranglisten, hvor han tidligere har været oppe som nummer tre.
Både i 2018 og 2019 nåede han finalen i French Open, hvor Rafael Nadal stod i vejen for en triumf.
Han indledte 2020 med at nå finalen i Australian Open, men selv om han førte 2-1 i sæt over Novak Djokovic, løb serberen med sejren i fem sæt.
Han står noteret for 17 ATP-titler i karrieren.