Superstjernen rystet: Sendt ud af 21-årig fan

Sydkoreansk stjerne i svøb vandt - uden at afgive sæt - over verdensstjernen Novak Djokovic i Australian Open

Her ryger Djokovic ud (Video: SNTV)
Følg Tennis

Den 21-årige sydkoreaner Hyeon Chung slog mandag superstjernen Novak Djokovic og sikrede sig en overraskende plads i kvartfinalerne i Australian Open.

Verdensranglistens nummer 58 vandt med 7-6, 7-5 og 7-6 efter en pragtpræstation mod den seksfoldige mester i Melbourne.

Djokovic havde tydelige problemer med den albue, der har holdt ham væk fra tennisbanerne i et halvt år og sendt ham ned som nummer 14 på verdensranglisten.

- Det var ikke godt. Albuen begyndte at gøre ondt allerede i første sæt, og det varede kampen ud, siger Novak Djokovic.

Han spillede sin første turnering siden sidste sommers Wimbledon, men trods den lange pause brød skaden altså op.

- Det er frustrerende, at jeg ikke er kommet mig helt, når jeg har haft så lang pause. Men jeg glad for, at jeg fik chancen for at spille her. Det var jeg ikke sikker på inden turneringen.

- Nu fik jeg fire kampe, og det var en god turnering. Det er skuffende at tabe i ottendedelsfinalen, men ud fra omstændighederne er jeg nødt til at acceptere det, siger Djokovic.

Foto:Andy Brownbill/AP
Foto:Andy Brownbill/AP

Selv om serberen måske ikke var helt på toppen, så gav de to spillere hinanden kamp til stregen i hver duel.

Hyeon Chung var i mange dueller lige en anelse bedre, og det mentale spil mestrede han også.

To gange pressede de hinanden ud i en tiebreak, og begge gange var Chung bedst.

- Jeg kan ikke tro det. Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Jeg har altid forsøgt at kopiere Novak, da han er mit idol, lyder det fra Hyeon Chung efter sejren.

I kvartfinalen venter endnu en overraskelse, amerikaneren Tennys Sandgren. Han slog i en anden ottendedelsfinale den femteseedede østriger, Dominic Thiem.

Carolines manager afslører: Ny stor sponsor er klar

Hun er klar til Caroline - har drevet mange til vanvid

Stjernernes utrolige dobbeltliv: Fra engle til djævle

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.