Suspenderet efter upassende sex-kommentar til boldpige

Gianluca Moscarella er blevet udelukket på ubestemt tid som tennisdommer efter at være blevet afsløret med upassende kommentarer undervejs i en tenniskamp

Moscarella har optrådt upassende overfor en ung tennis-hjælper. Foto: Ritzau Scanpix
Moscarella har optrådt upassende overfor en ung tennis-hjælper. Foto: Ritzau Scanpix

Tennisdommeren Gianluca Moscarella kunne ikke styre sine lyster over for en kvindelig bolddreng under en tenniskamp i Italien. Nu er den 53-årige dommer blevet suspenderet som følge af den upassende opførsel. Det oplyser ATP.

'Moscarella blev straks bortvist fra turneringen og en fuld undersøgelse er nu blevet sat i gang' skriver ATP i en officiel udtalelse ifølge Aftonbladet.

Den bizare situation opstod i tenniskampen mellem Pedro Sousa og Enrico Della Valle i en Challenger-turnering i Italien. Undervejs i opgøret var der et større spilstop, hvor den 53-årige italienske dommer ikke kunne holde de frække ord tilbage over for den unge kvindelige boldpige.

'Du er fantastisk. Du er virkelig sexet! Er du okay? Der er virkelig varmt her, har du det ikke varmt?'

Sådan sagde Gianluca Moscarella angiveligt til den unge kvindelige boldpige i videoen ifølge Aftonbladet.

Men det er ikke den eneste situation fra kampen, hvor den italienske dommer ikke kunne holde sin mund.

Allerede mod slutningen af første sæt brød dommeren reglerne, da han på mærkværdigvis gav den Pedro Sousa en slags peptalk, mens Enrico Della Valle var en tur på toilettet.

- Fokuser nu. Kom igen. To minutter mere og så er det hele overstået. Den her kamp skulle du have vundet med 6-1, 6-1. Du har haft 45 breakbolde, så kom nu, sagde Gianluca Moscarella til Pedro Sousa.

ATP oplyser samtidig i sin officielle udtalelse, at Gianluca Moscarellas fremtid som tennisdommer afhænger af sagens udfald.

Se også: Caroline foldede sig ud: Knusende overlegen

Se også: - Jeg så en virkelig lækker kvinde på tribunen

Se også: Grov adfærd: Stjernen straffes med 16 ugers udelukkelse

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere