Svensker afblæser nabokrig: Caroline er ingen arvefjende

Johanna Larsson mener, at skandinaviske spillere skal hjælpe hinanden til at blive bedre og ser Wozniacki som en fin rollemodel, men hun vil da gerne slå hende i morgen

Johanna Larsson fra Helsingborg nærer næstekærlighed til danskere, men hun vil da gerne slå Caroline. Foto: AP
Johanna Larsson fra Helsingborg nærer næstekærlighed til danskere, men hun vil da gerne slå Caroline. Foto: AP

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Havde man næret et lille håb om, at Johanna Larsson ville piske lidt af en arvefjendestemning op før hendes møde med Caroline Wozniacki i anden runde, falder det til jorden som en gennemblødt tennisbold.

For Fröken Larsson, der bor bare en håndfuld kilometer fra Danmark i Helsingborg, nærer tværtimod næstekærlige nabofølelser, som hun sætter sympatiske ord på.

- Jeg føler faktisk det modsatte. Hvis der er anden skandinav på tennisturen, er jeg bare lykkelig for, at hun eller han er der. Vi får ikke så mange topspillere frem længere, så jeg synes, at vi skal prøve at hjælpe hinanden, samarbejde og få gjort hinanden så gode som muligt, siger hun til Ekstra Bladet ved WTA’s mellemkomst.

De varme følelser gælder - i alt fald i sportslig forstand - også Caroline Wozniacki, Skandinaviens topspiller gennem et årti.

- Hendes resultater har været enestående, og hun har været et ansigt for os derude. Det har været godt at have hende med i toppen, lyder det anerkendende fra Johanna Larsson, som i 2016 nåede sin hidtil bedste rangering som nummer 45.

I dag er hun nummer 77, og hun er aldrig kommet længere end anden runde ved Australian Open trods otte forudgående forsøg.

I første runde slap hun nogenlunde let forbi den unge hviderusser Vera Lapko, som trak sig i andet sæt, da Larsson førte 7-6, 3-0.

- Jeg føler mig godt tilpas. Jeg er så fit, som jeg kan blive, sagde Johanna Larsson om den sejr, der var hendes første i 2019 efter nederlag i Auckland og Hobarth.

Ligesom Caroline har den 30-årige svensker været længe på WTA-turen.

- Det er sjovt, at vi har været på turen i så mange år uden at have spillet imod hinanden.

- Hun er en ekstremt hård modstander og forsvarende mester her, så jeg er helt sikkert underhunden i det opgør. Men jeg vil bare prøve at svinge frit og forsøge at spille mit eget spil, og så må vi se, hvor langt det rækker.

- Hun får mange bolde tilbage og er supersolid, returnerer og server godt. Hun er svær at møde på alle underlag, tror jeg, men selvfølgelig vil jeg prøve at vinde kampen.

Caroline Wozniacki i Australian Open

2018, seedet 2

Vinder finale over Simona Halep 7-6, 3-6, 6-4

2017, seedet 17

3. runde: Johanna Konta, Storbritanien, 6-3 6-1

2016, seedet 16

1.runde: Yulia Putintseva, Kazakhstan, 1-6 7-6(3) 6-4

2015, seedet 8

2. runde: Victoria Azarenka, Hviderusland, 6-4 6-2

2014, seedet 10

3. runde: Garbiñe Muguruza, Spanien, 4-6 7-5 6-3

2013, seedet 10

4. runde: Svetlana Kuznetsova, Rusland, 6-2 2-6 7-5

2012, seedet 1

Kvartfinale: Kim Clijsters, Belgien, 6-3 7-6(4)

2011, seedet 1

Semifinale: Na Li, Kina, 3-6 7-5 6-3

2010, seedet 4

4. runde: Na Li, Kina, 6-4 6-3

2009, seedet 12

3. runde: Jelena Dokic, Australien, 3-6 6-1 6-2

2008, seedet 64

4. runde: Ana Ivanovic, Serbien, 6-1 7-6(2)

 

Tennis - 14. jan. 2019 - kl. 10:55 Mesterhak! Caroline åbnede titelforsvar med flot sejr

Wozniacki er videre fra første runde i Australian Open. Foto: William West/Ritzau Scanpix Tennis - 14. jan. 2019 - kl. 11:38 Piotr chokeret over kampens niveau: Det her giver vinger

Se også: Dansk profil tilbage efter fem års fravær: Nu med samba-makker

58 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere