Raser over babens billede: - Jeg slår dig!
Der går sjældent en dag, uden tennisstjernen Eugenie Bouchard rammer overskrifterne.
Tirsdag var der forargelse over hendes Instagram-foto, og onsdag er hun igen i fokus, uden det dog er hendes egen skyld.
Fox News kan således fortælle, at politiet i Miami har arresteret en 24-årig mand ved navn Solomon Azari, der udgiver sig for at være tennisstjernens bror.
- Hver gang han har været i hotellets restaurant, beder han tjeneren om at skrive det på sin søsters regning, lyder det i erklæringen fra politiet.
Artiklen fortsætter under billederne
Tennisbabe bider fra sig: Trump har også haters
Efter sigende har snyderiet på Hotel South Beach, hvor Bouchard har en fast penthouse-suite, fundet sted mellem 3. maj og 27. juli, før han endelig blev arresteret i weekenden.
Politiet viste Bouchard et foto af Azari, og hun bekræftede, at hun hverken kender ham eller har givet ham tilladelse til at bruge penge i hendes navn.
I alt skulle svindleren have snydt for 282.000 kroner ved at fortælle, at han var tennisstjernens bror.
WSVN-TV har også meldt, at den svindlende 'bror' var i besiddelse af en mindre mængde kokain, da han blev anholdt.
25-årige Eugenie Bouchard har tidligere været oppe som nummer fem på verdensranglisten, men er nu nede som nummer 119, og 2014-sæsonen føles som meget længe siden. Dengang var hun i finalen i Wimbledon og semifinalen i både Australian Open og French Open.