Svitolina udraderer 15-årig komet og er videre i Australien

Elina Svitolina skulle fredag blot bruge en time på at sende teenageren Marta Kostyuk ud af Australian Open

Svitolina er med en sejr på 6-2, 6,2 klar til fjerde runde i Melbourne. Foto: AP
Svitolina er med en sejr på 6-2, 6,2 klar til fjerde runde i Melbourne. Foto: AP

En imponerende grandslam-debut fik natten til fredag en brat ende for den kun 15-årige ukrainer Marta Kostyuk.

I tredje runde ved Australian Open måtte hun således se sig besejret i to sæt - 6-2, 6,2 - af landsmanden Elina Svitolina efter blot en times spil.

Dermed er fjerdeseedede Svitolina klar til fjerde runde i Melbourne.

Og dermed må Kostyuk altså sige til farvel til grand slam-turneringen i Australien, der var hendes første af slagsen i karrieren. Hun blev onsdag den yngste spiller i over 20 år til at nå tredje runde i en grand slam.

I den voldsomme varme på Rod Laver Arena var Svitolina fredag middag lokal tid overlegen i forhold til den talentfulde landsmand.

Sejren blev en realitet, da Kostyuk lavede sin niende dobbeltfejl i opgøret.

Efter opgøret havde teenageren, der har taget turneringen med storm, en forklaring på, hvorfor det gik, som det gik.

- Jeg ved, at jeg kan spille meget bedre, end jeg gjorde i dag. Jeg spillede virkelig, virkelig dårligt. Jeg nåede ikke engang op på ti procent af, hvad jeg kan, sagde Kostyuk.

Men Kostyuk havde fået en stor oplevelse ved at spille mod sit idol.

- Hvor meget skal man betale Svitolina for at få en times undervisning? Den fik jeg gratis i dag, sagde Kostyuk med et smil.

- Jeg havde muligheder i kampen, men fordi jeg tænkte: "hun er utrolig, hun er en gud, og jeg kan intet stille op imod hende", så blev det et problem.

Efter kampen var der tårer at spore hos Kostyuk, men det havde den charmerende teenager også et svar til.

- Jeg kan også godt være et barn. Jeg er ikke altid seriøs. Jeg er kun 15 år gammel, grinte hun.

Svitolina viste i øvrigt ingen tegn på den skade, som hun havde nævnt efter sin andenrundekamp.

23-årige Svitolina er den tredjehøjest seedede spiller, der er tilbage hos kvinderne i Australien, efter at tredjeseedede Garbiñe Muguruza torsdag blev sendt ud. Det skete med et nederlag til verdens nummer 88.

Danske Caroline Wozniacki er seedet til at gå i finalen mod rumænske Simona Halep, der er seedet som nummer et.

Se også: Tidligere vindere tørner sammen i Australian Open

Roger Federer  slog tyske Jan-Lennard Struff 6-4, 6-4, 7-6. Foto: AP Tennis - 18. jan. 2018 - kl. 14:54 Roger Federer cruiser videre i Australian Open

Se også: Djokovic slider sig videre i Australian Opens hede

- Det er nogle fuldstændigt vanvittige betingelser, vi og andre forældre til tennistalenter bliver budt, siger Tine Tauson. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Tæt på megatalentet: De næste to år vil definere det hele for Clara

0 kommentarer
Vis kommentarer