Caroline Wozniacki må opgive at stille op i aftenens kvartfinale mod rumænske Monica Niculescu i Luxembourg. En spiller, som hun ellers har slået i samtlige syv indbyrdes opgør.
Det meddeler hendes far og træner Piotr Wozniacki i en sms til Ekstra Bladet.
Danskeren så noget mat ud i øjnene under sin maratonkamp i Luxembourg sidst på eftermiddagen i går, men fik alligevel trukket sig selv op til at slå tyske Sabine Lisicki i tre sæt.
Bagefter bad hun om at få sit pressemøde aflyst, og siden forklarede hendes far og træner til Ekstra Bladet, at hun havde haft det dårligt under kampen og nu kastede op.
Lægen mente, at det var en mavevirus.
Til det sidste prøvede Caroline Wozniacki altså at blive klar til kampen, og hun har formentlig forsøgt at gennemføre en opvarmning, før hun traf beslutningen.
Næste opgave for danskeren bliver WTA Elite Trophy i Zhuhai i Kina om halvanden uge.
Caroline syg under maratonkamp
Sej Caroline hiver sig op til maratonsejr
Sådan så det ud, da Wozniacki hev sejren i land ived WTA-turneringen i Tokyo: