Tabte med vilje: Nu forarger tennis-stjerne igen

Nicholas Kyrgios har meldt fra til Rotterdam Open i februar, fordi han hellere vil deltage i en NBA-All Stars kamp i USA

Følg Tennis

Den australske tennisspiller Nicholas Kyrgios har for vane at gøre sig uheldigt bemærket i tennisverdenen.

Sidst, det 21-årige tennis-talent forbrød sig mod sportens takt og tone, var, da han pjattede sig til et bevidst nederlag i tennisturneringen Shanghai Masters.

Ugen forinden havde Kyrgios netop vundet Japan Open og følte sig derfor udmattet oven på længere tids hårde strabadser.

Den utilstedelige opførsel kostede ham efterfølgende en otte uger lang karantæne fra ATP-turen og en bøde på godt og vel 170.000 kroner.

Og nu er den så gal igen.

Kyrgios har nemlig valgt på forhånd at trække sig fra turneringen Rotterdam Open, som spiller til februar i Holland.

Det skriver engelske BBC Sports.

Og selvom australieren altså på det tidspunkt skulle være fri af sin karantænedom og klar til at generobre tennissporten, har den kontroversielle stjerne i samarbejde med turneringens direktør valgt at ophæve kontrakten.

Vanvittig stjerne tabte med vilje - nu bliver han sendt til psykolog

Kyrgios vil nemlig hellere deltage ved en NBA-All Star kendis-kamp i USA, end han vil risikere at køre død i endnu en tenniskamp.

En beslutning, som direktør og tidligere Wimbledon-vinder Richard Krajicek er fuldt ud tilfreds med:

- Kyrgios vægter sin passion højere end sin profession, lyder det fra Kajicek.

- Vi så gerne, at han havde overholdt sin kontrakt, men samtidig kan vi også se, hvad der sker, når han er træt, og når tennis ikke længere giver mening for ham. Akkurat som det skete i Kina.

- Vi vil hellere have tennisspiller på toppen af sit spil, når de spiller på vores baner.

- Hvis Kyrgios konstant tænker på tennis, ender han med at brænde ud rent mentalt efter bare seks måneder. Han har brug for et pusterum, slutter han.

Og faktisk er skiftet fra tennis-nettet til basketkurven slet ikke så stort et spring for den unge australier, som man umiddelbart skulle tro.

Kyrgios har nemlig tidligere repræsenteret det australske ungdomslandshold i basket.

Den sælsomme stjerne endte dog alligevel med at fokusere på tennissporten, som han paradoksalt nok fandt mest interessant.

Skandaløs opførsel på banen: Problembarn idømt kæmpe bøde

Ugideligt kæmpetalent forarger i bizar nedsmeltning

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
LIGE NU
Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+