Tæt på topseedning: Caroline springer fem pladser frem

Danskeren er som kvartfinalist reelt tilbage i den vigtige Top 8, når der skal seedes til Wimbledon, og en semifinale kan skyde hende op i Top 5

Caroiine Wozniakcis succes i Paris har udløst et pænt hop på verdensranglisten. Foto: AP
Caroiine Wozniakcis succes i Paris har udløst et pænt hop på verdensranglisten. Foto: AP

PARIS (Ekstra Bladet): Med kvartfinalen ved French Open, hvor hun på grund af en skade ikke deltog sidste år, springer Caroline Wozniacki fem pladser frem på ranglisten.

Et øjebliksbillede efter gårsdagens resultater viser, at hun hopper fra nummer 12 til nummer syv med de 430 point, hun indtil videre har høstet i Paris.

Det giver hende nemlig en total på 4345 point og den højeste placering siden efteråret 2015.

Det er et meget vigtigt spring ind i Top 8, når der skal seedes til den kommende grand slam i London, og selv om der resterer nogle uger til seedningen foretages, ser det lovende ud for danskeren.

WTA opdaterer ikke sin rangliste under den igangværende grand slam, men ifølge Ekstra Bladets beregninger overhaler hun såvel Venus Williams som Garbine Muguruza, Agnieszka Radwanska, Svetlana Kuznetsova og Johanna Konta, der alle er slået ud i Paris, som pointstillingen ser ud netop nu.

Foran hende på ranglisten er Elina Svitolina, Simona Halep og Karolina Pliskova – der alle spiller fjerde runde mandag - endnu med i turneringen.

Med en sejr i tirsdagens kvartfinale overhaler hun Dominika Cibulkova på sjettepladsen, og taber Svitolina i dag, er Caroline Wozniacki reelt tilbage i Top 5 med avancement til semifinalen.

Bagfra kan kun Kristina Mladenovic overhale danskeren her ved French Open.

På WTA’s raceliste over kalenderårets resultater, hvorfra de otte bedste går til sæsonfinalen i Sinapore, er Wozniacki lige nu på en tredjeplads.

På grund af forskydninger i turneringskalenderen i år kan der være små afvigelser i beregningerne, når WTA offentliggør deres ranglister. Den næste kommer på mandag.

Så langt er Caroline Wozniacki nået i French Open

Verdensranglistens nummer 2

2018: Fjerde runde - Daria Kasatkina (Rusland) 6-7, 3-6

Verdensranglistens nummer 12
2017: Kvartfinale - Jelena Ostapenko (Letland) 4-6 6-2 6-2

Verdensranglistens nummer 45
2016: Skadet.

Verdensranglistens nummer 5
2015: 2. runde - Julia Görges (Tyskland) 6-4, 7-6 (4)

Verdensranglistens nummer 14
2014: 1.runde - Yanina Wickmayer (Belgien) 7-6 (5) 4-6 6-2

Verdensranglistens nummer 10
2013: 2.runde - Bojana Jovanovski (Serbien) 7-6 (2) 6-3

Verdenrangslistens nummer 9
2012: 3.runde - Kaia Kanepi (Estland) 6-1 6-7 (3) 6-3

Verdensranglistens nummer 1
2011: 3.runde - Daniela Hantuchova (Slovakiet) 6-1 6-3

Verdensranglistens nummer 3
2010: Kvartfinale - Francesca Schiavone (Italien) 6-2 6-3

Verdensranglistens nummer 10
2009: 3. runde - Sorana Cirstea (Rumænien) 7-6 (3) 7-5

Verdensranglistens nummer 30
2008: 3. runde -  Ana Ivanovic (Serbien) 6-4 6-1

Verdensranglistens nummer 106
2007: Grand slam debut som senior. 1.runde -  Nathalie Dechy (Frankrig) 6-2 6-7 (3) 6-0

 

Se også: Grinende Caroline afslører: Derfor blev mine stopbolde forbudt

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere