Tak for eventyret, Caroline

ANALYSE: Med en vanvittig dedikation og et stort hjerte har Caroline Wozniacki nedkæmpet både konkurrenter og kritikere, og hun stopper med sig selv i god behold

Caroine Wozniacki lagde hele sit hjerte på tennisbanen og fortjener al den anerkendelse, hun har fået i forbindelse med sit karrierestop. Foto: Greg Wood/AFP/Ritzau Scanpix
Caroine Wozniacki lagde hele sit hjerte på tennisbanen og fortjener al den anerkendelse, hun har fået i forbindelse med sit karrierestop. Foto: Greg Wood/AFP/Ritzau Scanpix

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Hvis det er muligt at være ærgerlig, trist og temmelig glad på en anden persons vegne i et og samme moment, var det vist sådan, jeg havde det på Melbourne Arena fredag eftermiddag.

For nede på banen stod mennesket Caroline Wozniacki og viste høj klasse. Tyndhudet på følelser men med masser af værdighed og sin uforlignelige evne til at kunne grine lidt ad sig selv. Og glædede sig til det næste kapitel.

Den høje klasse havde tennisspilleren Wozniacki ærlig talt ikke helt vist i de forudgående par timer. Dertil var modstanderen for skarp og uberegnelig og hun selv ind i mellem for passiv.

Klasse havde til gengæld fighteren Caroline. Som trods slør i både tanke og ketsjerarm blev hængende til det sidste.  

Og som sådan stemplede hun ud - pigen, der altid ’tog en bold ad gangen’ – ved, som hun selv bemærkede det, i tre sæt og ved at slå sin aldrig skamroste forhånd ud ad banen.

Men hun gjorde det hele med stort hjerte. Og sig selv i behold.

En lille pige formulerede en tennisdrøm og fik den med uhørt disciplin og dedikation til at gå i opfyldelse trods et afsæt i dansk amatørisme. Foto: Jakob Carlsen
En lille pige formulerede en tennisdrøm og fik den med uhørt disciplin og dedikation til at gå i opfyldelse trods et afsæt i dansk amatørisme. Foto: Jakob Carlsen

Både på banen og på pressemødet smilede hun gennem tårerne, var glad, taknemmelig og stolt. Efter veludført arbejde i titusindvis af timer. På træningsbaner som i fitnessrum.

Og da den blonde workaholic havde pakket ketsjertasken, fremhævede hun såmænd, at det var vigtigere for hende at blive anerkendt som det menneske og den kollega, hun har været på turen, end som tennisspiller.

Respekt for det.

Jeg har haft fornøjelsen af at følge udviklingen af såvel mennesket som spilleren Caroline gennem 18 år. Set hende slås med urimelig kritik, knap så tapre tastaturkrigere og en bortløben brudgom. Set hende rejse sig igen og igen fra umulige positioner.

Jeg har været vidne til en disciplin og dedikation, der dårligt lader sig beskrive.

Og jeg har set hende blive belønnet over et par gyldne måneder med sejr i såvel sæsonfinale som grand slam.

Caroline fik den ultimative belønning for alt sit slid, da hun i 2018 vandt Austrailan Open og lod proppen springe. Foto: Dita Alangkara/AP/Ritzau Scanpix
Caroline fik den ultimative belønning for alt sit slid, da hun i 2018 vandt Austrailan Open og lod proppen springe. Foto: Dita Alangkara/AP/Ritzau Scanpix

Caroline, der selv fremstår meget ægte og afskyr fake og forstillelse, har haft det svært med kritikerne. Især med dem, der ikke var klædt på til at kritisere.

Dem har der været en del af i det Jante-Danmark, der så langt fra er nogen tennisnation.

Måske kunne hun selv have gjort lidt mere for at have en god kontakt til danskerne.

Måske kunne hun – trods de sportsligt ringe perspektiver – have prioriteret Fed Cup lidt højere end velbetalte showkampe, og på den måde have etableret et lidt tættere forhold til sine landsmænd.

Men tennis er en stor, global sport, og Caroline har længe levet en tilværelse som verdensborger og eliteudøver på øverste hylde.

Caroline luftede sin kærlighed til Danmark efter sin sidste kamp, og hun har gennem karrieren været en værdig ambassadør for sit fædreland. foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix
Caroline luftede sin kærlighed til Danmark efter sin sidste kamp, og hun har gennem karrieren været en værdig ambassadør for sit fædreland. foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix

Hun voksede sig bestemt ikke stor i kraft af dansk tennis-knowhow men på trods af dansk amatørisme. Hun og Piotr måtte forlade et forkælet miljø med flere rygklappere og uduelige ledere end kompetente ketsjerfolk med internationalt udsyn.

I disse dage kan hun heldigvis nyde anerkendelsen på internationalt niveau.

Fra de rivaler, der altid på irriterende vis fik en bold mere tilbage, til en hyldest fra de tre tenorer – Federer, Nadal og Djokovic – som yderst sjældent hylder en kvindelig kollega så uforbeholdent. Det vidner om det markante, personlige indtryk, hun efterlader.

Carolines sportslige eftermæle er af mere eller mindre saglige grunde blevet diskuteret.

Set i et dansk perspektiv har hun været stor. En af de største nogensinde.

Set fra en international tennisplatform kan man selvfølgelig godt finde nuancer.

Caroline og Piotr har delt en eventyrlig rejse, men det var ikke med afsæt i det danske tennismiljø. Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix
Caroline og Piotr har delt en eventyrlig rejse, men det var ikke med afsæt i det danske tennismiljø. Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix

Caroline var selv inde på det i sin indledende pressekonference, da hun med Kim Clijsters forestående comeback som indgangstema blev spurgt til sportens udvikling de seneste syv år.

Hun fremhævede, at den unge generation nu lagde et større pres på den ældre, som dermed hele tiden må hæve niveauet for at svare igen, samt at alle nu var i fysisk topform.

Der er ingen tvivl om, at Carolines fantastiske fysik gav hende en markant fordel i de tidlige år, hvor hun erobrede førstepladsen og holdt den længe. Modstanderne troede simpelthen ikke på, at de kunne slå hende – og da slet ikke i tre sæt.

Det er også rigtigt, at hun dengang havde en baghånd i verdensklasse, mens andre facetter af spillet - primært forhånd, netspil og andenserv - haltede noget efter. Til gengæld besad hun en god portion taktisk snilde i sit unikke parløb med sin far.

Også Caroline blev tvunget til at tage skridt i sin udvikling og rykke ud af sin comfort zone, om end der var år, hvor hun ikke fik sit træf fra træning konverteret til kamp. ’Wozniacki 2.0’ trådte først frem under US Open i 2016, hvortil hun ankom som ranglistens nummer 74.

Caroline Wozniacki forlader Melbourne Arena og forlader sporten med et meget fint eftermæle. Foto: Roger Parker
Caroline Wozniacki forlader Melbourne Arena og forlader sporten med et meget fint eftermæle. Foto: Roger Parker

Der er blevet talt meget om den famøse grand slam, hun så længe manglede i samlingen. Jeg hører ikke til dem, der ville have degraderet hendes karriere voldsomt uden den, men hvor var det fint, hun fik den trukket hjem, mens tid var, i et stadigt skærpet konkurrencemiljø.

Og at det skete i en vildt seværdig finale, hvor hun samtidig skubbede verdens nummer et fra tronen, gav hendes karriere det gyldne stempel, som gør Caroline Wozniacki til en stor, international tennisstjerne.

Hun har skrevet et stykke idrætshistorie uden dansk sidestykke i en verdensomspændende sport, der ubetinget er den største på kvindesiden.

Og hun har gjort det med stort hjerte - både som spiller, fighter og menneske.

Tak for en eventyrlig rejse.

Det er forbi. Foto: Kim Hong-ji/Reuters/Ritzau Scanpix Tennis Game over, Caroline: Karrieren er slut

Stacey Allaster lykønsker Caroline Wozniacki med førstepladsen på ranglisten efter sæsonfinalen i Doha i 2010. Foto: Matthew Stockman/Getty Images/Ritzau Scanpix Tennis WTA-boss: Caroline gav sporten sit store hjerte

Foto: Kim Hong-ji Tennis Smil gennem tårer: Det perfekte øjeblik

Far og datter på banen i Melbourne efter den sidste kamp. Foto: Roger Parker Tennis Piotr føler sig befriet: Nu skal jeg kun være far

 

119 kommentarer
Vis kommentarer