Taktikeren Piotr: De kan bare komme an

- Mertens har helt klart en taktik mod Caroline, for hun har været hos Kim Clijsters, men det er fint nok, for den taktik kender jeg også, brummer Wozniacki fra taktikbrættet

Ekstra Bladets tennisekspert Troels Christensen om Elise Mertens seneste form og hendes chancer for at vinde Australian Open. Redigering: Henrik

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Man kan lægge taktik mod en anden spiller. Men den anden spiller kan også lægge taktik efter, hvilken taktik hun forventer bliver brugt mod hende.

Piotr Wozniacki lader det tydeligt skinne igennem. Hvis Elise Mertens’ bagland vil lege på taktikbrættet, må de være klar til at møde modtræk fra en mand, der selv behersker den disciplin.

Anderledes kunne man ikke tolke hans udmelding, da Caroline havde vundet sin kvartfinale og gjort sig klar til mødet med den unge belgier.

- Hun har også helt klart en taktik mod Caroline, for hun har været hos Kim Clijsters, men det er fint nok, for den taktik kender jeg også, lød det med en vis appel i mine og stemme.

På tidspunktet så han det ikke som en fordel, at hun blev modstanderen og ikke fjerdeseedede Elina Svitolina.

- At Mertens er i semifinalen, betyder, at hun har været bedre end de andre. Hun er en ung pige, der helt bestemt vil vise alt, hvad hun kan.

Team Wozniacki anerkender Elise Mertens' kvaliteter, men taktisk skal de nok være klar til opgaven. Foto: AP
Team Wozniacki anerkender Elise Mertens' kvaliteter, men taktisk skal de nok være klar til opgaven. Foto: AP

Og det er faktisk en del. Det erkender Caroline Wozniacki også.

- Jeg kender hende godt. Vi spillede mod hinanden i Båstad sidste år (dansk sejr i semifinalen med 7-5 4-6 6-2). Hun havde en fin sæson sidste år og er meget talentfuld. Hende kommer vi til at se meget mere til, siger verdens nummer to.

Hun er helt på det rene med, at Mertens er inde i en stime efter sin turneringssejr i Hobart op til de fem sejre i Melbourne.

- Hun har haft en god uge, så det bliver svært. Hun har spillet godt og er solid fra begge sider. Hun tager bolden tidligt og prøver at spille aggressivt fra begge sider.

- Men jeg skal selv ind og dirigere. Jeg skal både serve og returnere godt, være aggressiv og holde hende i bevægelse, lyder Caroline- opskriften.

Syv gange grand slam-semi

Caroline Wozniacki skal torsdag spille sin syvende semifinale i grand slam-regi mod den useedede belgier Ellise Mertens. Det er anden gang, hun er så langt i Australian Open.

Mens hun aldrig er nået så langt i hverken French Open eller Wimbledon, har hun til gengæld gjort det flot i US Open, hvor det er blevet til to sejre – begge over useedede spillere - i fem semifinaler.

Her er listen. 

Australian Open
2011: Nederlag til Li Na, Kina, 3-6 7-5 6-3
Wozniacki havde matchbold i andet sæt

US Open
2016: Nederlag til Angelique Kerber, Tyskland, 6-4 6-3
2014: Sejr over Shuai Peng, Kina, 7-6(1) 4-3, opgav med skade.
Wozniacki tabte finalen til Serena Williams, USA med 6-3 6-3
2011: Nederlag til Serena Williams, 6-2 6-4
2010: Nederlag til Vera Zvonareva, Rusland, 6-4 6-3
2009: Sejr over Yanina Wickmayer, Belgien, 6-3 6-3
Wozniacki tabte finalen til Kim Clijsters, Belgien, 7-5 6-3

Se også: Carolines modstander indrømmer: Jeg er en underhund

Caroline Wozniacki er på papiret storfavorit mod belgiske Elise Mertens i Australian Opens semifinale. Foto: Vincent Thian/AP/Ritzau Scanpix Tennis - 24. jan. 2018 - kl. 14:01 Ung modstander er usårlig: Caroline skal prikke hul på boblen

Caroline fik at vide, at hun skulle slappe mere af, når hun slog sin forhånd, og det hjalp. Foto: Ng Han Guan/AP/Ritzau Scanpix Tennis - 23. jan. 2018 - kl. 16:20 Piotr var nervøs: Det er jo ikke en turnering i Køge!

14 kommentarer
Vis kommentarer