Tal pænt! Her sætter hun far på plads

Den 15-årige amerikanske tenniskomet Coco Gauff måtte lige give sin far en lektion i, hvordan man taler pænt

Coco Gauff sætter sin far på plads. Video: AP

Når man er blevet en stor stjerne, skal man tænke på, hvordan man gebærder sig.

Det har 15-årige Coco Gauff allerede en god fornemmelse for. Sidste år fik hun sit store gennembrud på WTA-touren, hvor hun vandt finalen i Linz og nåede 4. runde i Wimbledon som den yngste nogensinde.

Hun er også yngste medlem af verdens top-100 - og så ved hun som sagt, hvordan man opfører sig.

Det blev illustreret ved WTA-turneringen i Auckland, hvor også danske Caroline Wozniacki deltog.

Her mødte Gauff i 2. runde tyske Laura Siegemund. Det startede godt for den amerikanske teenager, der efter at have vundet første sæt 7-5 fik sin træner og far, Corey, ned ved sin side for at få lidt vejledning.

Han evaluerede datterens spil og kom med gode råd. Men det gik alligevel lidt galt mod slutningen.

- Og så er der en anden ting, du har gjort i de tre seneste partier. Du har ikke foræret gratis point væk på hendes pokkers serv. Hendes serv var svag. Den er rigtig langsom, sagde Corey Gauff.

Og så trådte Coco i karakter.

- Du må ikke bande.

- Bandede jeg?

- Ja, det gjorde du.

- Nej, jeg sagde, at den var svag.

- Nej, du sagde ...

- Bandede jeg rigtigt?

- Du brugte P-ordet.

- Nå, det tæller ikke rigtigt.

- Nogle steder gør det.

- Okay. Allright, det er jeg ked af.

Sådan! Far sat på plads og videre til andet sæt.

Her gik det dog ikke lige så godt for Gauff, der endte med at tabe de næste to sæt klart, 6-2, 6-3.

Dermed får hun ikke en kvartfinale mod den spiller, hun oftest er blevet sammenlignet med, Serena Williams.

Wozniacki er videre. Foto: MICHAEL BRADLEY Tennis - 9. jan. 2020 - kl. 09:46 Kæmpe drama: Sender tidligere mester ud

Tennis - 9. jan. 2020 - kl. 06:23 Rasende tennisstjerne: Slår sin far

Se også: 11 års fængsel for overfald på tennisstjernen

25 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere