Tauson tager stort spring frem

Clara Tauson ligger nu nummer 217 i verden, hvilket er teenagerens højeste placering i karrieren

Clara Tauson ligger nummer 217 på den seneste verdensrangliste. (arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Clara Tauson ligger nummer 217 på den seneste verdensrangliste. (arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den 17-årige danske tennisspiller Clara Tauson indtager mandag karrierens hidtil højeste placering på verdensranglisten.

Således tager hun et stort spring frem på 49 positioner, så hun nu ligger nummer 217 i verden.

Det er turneringssejren fra forrige uge i Glasgow, der er årsagen til det store spring.

Sejren var på ITF-niveau - det tredjehøjeste turneringsniveau hos kvinderne - og regnes med på listen med en uges forsinkelse i forhold til de største turneringer.

I sidste uge stillede Tauson til start i en tilsvarende turnering i engelske Sunderland, men her nåede hun kun til semifinalen.

Den tabte hun til briten Emma Raducanu - verdens nummer 376 - med cifrene 4-6, 2-6.

Se også: Sharapova stopper karrieren

Se også: Spillerfrue deler intim fotobog

Se også: 10.000 på venteliste: Ny tribune til Caroline-galla

Den tidligere Superliga-topscorer Peter Lassen var langt ude, da karrieren var forbi. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil 'Overvejede at gøre en ende på det hele'

7 kommentarer
Vis kommentarer