Tausons makker er blevet testet positiv for corona

Alison Van Uytvanck er blevet testet positiv for corona efter Australian Open. Hun spillede med Clara Tauson

Alison Van Uytvanck er blevet testet positiv for corona. Foto: Brenton Edwards/Ritzau Scanpix
Alison Van Uytvanck er blevet testet positiv for corona. Foto: Brenton Edwards/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Den belgiske tennisspiller Alison Van Uytvanck er blevet testet positiv for corona, efter at hun har deltaget i Australian Open.

Det meddeler hun på Instagram søndag.

- Min exit-test i Melbourne for at kunne rejse tilbage til Belgien var positiv.

- Jeg er isoleret og følger alle retningslinjer. Jeg har meget milde symptomer og ser frem til at komme endnu stærkere tilbage, skriver Alison Van Uytvanck.

Hun deltog blandt andet i doubleturneringen sammen med danske Clara Tauson, og duoen tabte torsdag i første runde efter en kamp i tre sæt.

Clara Tauson deltog også i damesingle. Hun nåede til tredje runde, hvor hun natten til lørdag dansk tid tabte til amerikaneren Danielle Collins.

Alison Van Uytvanck var ligeledes med i single og nåede til anden runde.

Hun er den anden spiller ved Australian Open, der bliver testet positiv for corona.

Onsdag kom det frem, at den franske spiller Ugo Humbert var blevet ramt af corona. Det blev fulgt op af en undren fra den tyske profil Alexander Zverev.

Protokollerne i Australian Open siger, at spillerne i turneringen får udleveret udstyr til hurtigtest, men det er frivilligt at benytte dem og offentliggøre resultatet.

- Jeg tror, at en del spillere var smittet, allerede da de ankom her. Og jeg tror, at en del spillere har det nu.

- Men vi bliver ikke testet. Hvis vi blev det, ville der givetvis blive fundet flere smittede, end det er tilfældet nu, sagde Zverev til Reuters.

Turneringens ledelse har forsvaret sig med, at alle spillere blev PCR-testet ved ankomsten til Australien og igen mellem femte og syvende dag i landet.

- Indtil videre har det fungeret godt og har været succesfuldt, sagde turneringsdirektør Craig Tiler tidligere på ugen ifølge AFP.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+