Tennis-legende tordner mod Barcelona-stjerne: - Det er latterligt

Lleyton Hewitt er alt andet end begejstret for et nyt Davis Cup-format, som fodboldspiller Gerard Pique og investorgruppen Kosmos foreslår

- Han ved ingenting om tennis, siger Lleyton Hewitt om Gerard Piqué. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
- Han ved ingenting om tennis, siger Lleyton Hewitt om Gerard Piqué. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix

Den traditionsrige turnering Davis Cup har en 119 år lang historik, men et nyt format kan snart ses dagens lys.

Fodboldspiller Gerard Piqué er ejer og præsident hos investorgruppen Kosmos, og gruppen har købt kontrollen over International Tennis Federation for over 14 milliarder kroner.

Første punkt på dagsordenen er et nyt Davis Cup-format som ligner fodboldens VM. Davis Cup vil blive lavet om til World Cup of Tennis. 18 lande skal deltage, og turneringen vil blive afholdt i Madrid over en uge til november.

Det er dog en rigtig dum idé, hvis man spørger tennislegenden Lleyton Hewitt. Han sår tvivl om, at 31-årige Piqués kompetencer inden for tennisverdenen.

- Vi kommer nu til at blive styret af en spansk fodboldspiller, som vil svare til, at jeg kommer og laver reglerne om i Champions League i fodbold. Det er latterligt, siger Hewitt ifølge stuff.co.nz og tilføjer:

- Han ved ingenting om tennis.

Artiklen fortsætter under billedet.

Gerald Piqué involverer sig i tennisverdenen. Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix
Gerald Piqué involverer sig i tennisverdenen. Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix
 

Fungerer ikke
Systemet kommer ikke til at fungere i praksis, siger Hewitt.

- Det er helt forskellige sportsgrene. Det kommer ikke til at fungere i tennis, siger Hewitt.

Lleyton Hewitt er kaptajn på det australske Davis Cup-hold. Hvis Piqué og Kosmos får trumfet deres forslag igennem, kan det koste fremtiden for Davis Cup, mener den rutinerede tennisspiller.

Den australske tennisspiller kommer mest til ærgre sig over, at unge australske tennisspillere som Alex de Minaur aldrig kommer til at spille Davis Cup i hjemlandet, hvis det nye format træder i kraft.

- Det er nok en af de største glæder i ens karriere, siger Hewitt om at spille Davis Cup på hjemmebane.

Lleyton Hewitt er blevet 37 år, og han havde sin storhedstid i starten af 00´erne. I 2001 vandt han US Open, og året efter blev Wimbledon-trofæet hevet hjem.

Davis Cup 2018 varede fra 2. februar til 25. november sidste år.

Se også: Karrieretruet Andy Murray får metalhofte

Pokalen er landet sikkert i Danmark. Foto: Jonas Olufson Tennis - 29. jan. 2019 - kl. 07:17 Klatøjet Super-Clara overvældet over velkomst

Se også: Djokovic smadrede Nadal i Australian Open-finale

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere