Tennis-spiller sviner dopet stjerne: Hun er en upopulær svindler

Maria Sharapova skal ikke forvente nogen opbakning fra tennis-kollegaen Kristina Mladenovic

Maria Sharapova må se langt efter opbakningen fra kollegerne. (Foto: AP)
Maria Sharapova må se langt efter opbakningen fra kollegerne. (Foto: AP)

Tennis-verdenen rystede i sin grundvold, da russiske Maria Sharapova mandag meddelte, at hun var røget i dopingfælden med en positiv prøve for meldonium, der blev taget under Australian Open.

Det var nemlig ikke en frøken hvem som helst, der var røget i gryden med ulovlige medikamenter.

Se også: Tennislegende tvivler på Sharapovas uskyld

Tværtimod var det verdens bedst betalte kvindelige atlet og en femdobbelt Grand Slam-vinder, der blev afsløret som gemen snyder, men selv om store sponsorer som Nike, Tag Heuer og Porsche har suspenderet støtten, så har eksempelvis ketsjersponsoren Head og superstjernen Novak Djokovic udtrykt støtte til den populære russer.

Her indrømmer Maria Sharapova doping:

Men Sharapova er tilsyneladende mere populær udenfor WTA-spillernes rækker, end hun er blandt kollegerne.

I hvert fald er det skudsmål, Sharapova får af franske Kristina Mladenovic alt andet end smigrende.

- Jeg taler fora alle spillere på WTA-touren, når jeg siger, at hun er en fusker, lyder det til engelske The Guardian.

- Det her får virkelig en til at stille spørgsmål ved, om hun fortjener alle sine titler. Det, hun har gjort, er umuligt at forsvare, men det er godt, det kommer frem, siger Mladenovic.

Siden afsløringen har Maria Sharapova forsøgt sig med et større charmeoffensiv overfor sine fans på de sociale medier.

Se Sharapova træne på stranden:

Men russerens forsvar om, at hun ikke har dopet sig med vilje og vil kæmpe for karrieren bider ikke på Kristina Mladenovic.

 

- Hun kan forsøge at vende og dreje ordene og finder en god advokat, men virkeligheden står tilbage. Hun har begået en stor fejl, siger Mladenovic og indleder et mindre karaktermord på den dopede tennisstjerne.

- I øvrigt var hun ikke særlig vellidt på touren. Jeg respekterede hende for hendes karriere, men hun var ærlig talt ikke særlig behagelig, konstaterer Kristina Mladenovic, der i øjeblikket indtager 29.pladsen på verdensranglisten - 22 pladser efter den skandaleramte Maria Sharapova.

Caroline Wozniacki nåede kun til anden runde i Indian Wells. (Foto: AP) Tennis - 13. mar. 2016 - kl. 08:07 Wozniacki færdig efter marathon-gyser

Også verdens nummer fem, rumænske Simona Halep, stikker kniven i Sharapova.

- Jeg talte ikke med hende før, og jeg taler ikke med hende nu, lyder det hårdt og kontant.

Maria Sharapova risikerer op til fire års karantæne for brugen af meldonium.

Se Wozniacki og Serena tale om Sharapova:

28 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere