Tennis-stjerne måtte svigte sine fans

Den canadiske tennisdarling Eugenie Bouchard var så populær, at det væltede ind med anmodninger fra ellevilde fans, da hun ville spille Playstation med dem

Eugenie Bouchard har mange fans. Så mange, at hendes Playstation crashede forleden. Foto: Dan Hamilton/Ritzau Scanpix
Eugenie Bouchard har mange fans. Så mange, at hendes Playstation crashede forleden. Foto: Dan Hamilton/Ritzau Scanpix

Eugenie Bouchard er en særdeles populær kvinde i disse dage.

For mens tennis ligesom det meste af resten af sportsverdenen ligger i dvale, er stjernerne nødsaget til at finde alternative måder at fordrive tiden på. Oftest går dette med at deltage virtuelt i events, så man kan holde sporten ved lige.

Det er heller ingen undtagelse for den kvindelige canadiske tennisspiller Eugenie Bouchard. Hun valgte forleden at invitere sine fans på en duel på hendes Instagram, hvor hun udfordrede de mange følgere til en kamp på Playstation.

Problemet var bare, at det væltede ind med anmodninger fra desperate fans, som var ellevilde efter at få lov at spille Playstation med selveste Eugenie Bouchard.

Den 26-årige canadiske stjerne var ved at forberede sig virtuelt på at deltage i The Mutua Madrid Open Virtual Pro, som begyndte mandag. Her deltager en række stjerner såsom Andy Murray og Rafael Nadal blandt andet.

Pludselig væltede det ind med anmodninger fra ellevilde fans. Foto: Mike Segar/Ritzau Scanpix
Pludselig væltede det ind med anmodninger fra ellevilde fans. Foto: Mike Segar/Ritzau Scanpix
 

Playstation crashede
Alt gik dog langt fra som planlagt for Eugenie Bouchard. For hendes Playstation kunne ikke klare presset for de mange tusinde følgere, der gerne ville spille mod hende. Det resulterede i, at hendes Playstation crashede, og hun måtte dermed skuffe de mange fans.

- Jeg vågnede op til en række beskeder, hvor folk skrev til mig, at de ikke kunne tilføje mig. Jeg vil prøve at finde ud af at løse det. Der var for mange, som tilføjede mig, så min Playstation crashede, og jeg var nødt til at genstarte den, siger hun ifølge Fox Sports.

Senere fik Eugenie Bouchard dog styr på de tekniske problemer, og så kunne hun smertefrit deltage i den virtuelle tennisturnering.

Eugenie Bouchard ligger i øjeblikket nummer 332 på WTA's rangliste. Hun har dog tidligere ligget nummer fem i verden, men hun har siden døjet med skader, hvilket er årsagen til den lave rangering.

Se også: Murray: Tennis bliver en af de sidste sportsgrene i fuld sving

Se også: - Jeg vil ikke tvinges til at vaccinere mig

7 kommentarer
Vis kommentarer