Tennis-stjerne var døden nær: Nu er han 'Wolf of Wall Street'

Den tidligere kroatiske tennisspiller Mario Ancic kæmpede med hjerteproblemer, som stoppede hans karriere. Men han fightede sig tilbage på benene     

. (Foto: AP/Dita Alangkara)
. (Foto: AP/Dita Alangkara)

Ikke alle sportskarrierer ender lige lykkeligt. Det er den tidligere kroatiske serve-konge Mario Ancic eksemplet på. Tennisspilleren fra Balkan var spået en stor, stor karriere. En karriere, der dog ikke blev særligt lang og gloværdig, selvom han nåede semifinalen ved Wimbledon undervejs.

Årsagen til ulykkelig brud med tennissporten skyldes hjerteproblemer, der begyndte i en alder bare 23 år.

- Jeg havde alvorlige hjerteproblemer. Jeg kæmpede for bare at holde mig i live. Mit immunforsvar var totalt nedbrudt, siger kroaten i et større interview med BBC.

Se også: Så dårlig er Wozniacki: ’Hun har ikke udviklet sig nok’

Faktisk havde han det helt perfekt det ene øjeblik, hvorefter det skiftede total, så hans liv ændrede sig.

- Jeg gik fra at have det godt og spille fem sæt ved Australien Open til praktisk talt at ligge i sengen i et helt år, siger Ancic.

Umiddelbart efter problemerne opstod, spillede Ancic videre gennem smerten og udmattelsen, mens han gennemgik en række flere tests. Kroaten fik senere konstateret mononukleose (virusinfektion, red.), og det resulterede i feber, og de alvorlige hjerteproblemer, som truede ham på livet.

- I nogle måneder spillede jeg, mens jeg var ekstremt syg og burde have ligget i sengen og slappet af. Jeg spyttede blod op på banen under træning. Og så var det, de opdagede, at der var tusind ting galt. Det var begyndelsen til enden.

Se også: TV: Ophidset Wozniacki: 'Det kan du fandme ikke mene'

Men Ancic gav stadig ikke op og slæbte sig ind på banen, hvor de store kampe ventede på at blive sat i gang af hans voldsomme server. I 2008 gjorde han comeback og nåede samtidig kvartfinalen ved Wimbledon, hvor han dog fik stryg af den syvdobbelte mester Roger Federer.

I 2010 gik det dog galt igen for kroaten. Mononukleosen vendte tilbage, og en grim rygoperation ventede forude. Og så var det slut for Ancic.

- Det var en af de hårdeste dage i mit liv, siger han om dagen, hvor han stoppede karrieren.

Men som den fighter Ancic er, gav han ikke helt op og begyndte en anden glorværdig karriere. Denne gang som jurist. Først læste han på University of Split i hjemlandet, hvorefter den akademiske udflugt gik til det berømmede Columbia University i New York, hvorfra han blev færdiguddannet i 2015 som 31-årig.

- I dag arbejder jeg i en af de største investeringsbanker på Wall Street! Og jeg nyder det, siger han.

Se også: Ny nedtur: Wozniacki slået af yndlingsmodstanderen

Som jurastuderende fik Ancic ikke meget opmærksom, selvom han var et af verdens største tennistalenter og blandt andet vandt bronze ved OL i Athen. Men det gjorde bestemt ikke Ancic noget.

De fik dog øjnene op for, hvem han var, da han en dag arrangerede et oplæg for 1000 studerende.

- Der var en aften på Columbia, hvor jeg arrangerede, at Novak Djokovic (verdensranglistens nummer ét i tennis, red.) skulle komme at holde et oplæg om forretningsbeslutninger inden for tennis. 

I løbet af sin karriere vandt Ancic fem single-titler og nåede verdensranglistens syvendeplads som sin højeste placering.

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere