Tennisbabe bider fra sig: Trump har også haters

- Bare rolig, jeg har mine prioriteringer på plads, siger Eugenie Bouchard, hvis tenniskarriere har udviklet sig omvendt proportionalt med kendiskarrieren

Eugenie Bouchard sprang frem som den nye tenniskomet men har siden optrådt mest i bikini eller på den røde løber. Foto: REUTERS/Mike Segar/Ritzau Scanpix
Eugenie Bouchard sprang frem som den nye tenniskomet men har siden optrådt mest i bikini eller på den røde løber. Foto: REUTERS/Mike Segar/Ritzau Scanpix

LONDON (Ekstra Bladet): For fem år siden nåede hun som 20-årig Wimbledon-finalen efter ikke at have tabt et sæt undervejs, og selv om Petra Kvitova var for stærk den lørdag, havde den canadiske komet for alvor slået sit stjerne-potentiale fast.

Eugenie Bouchard var samme sæson semifinalist i både Paris og Melbourne og fremme som verdens nummer fem, men siden har hendes tenniskarriere udviklet sig omvendt proportionalt med hendes kendiskarriere på de sociale medier og på den røde løber.

En platform, hvorfra den kønne canadier i stedet ramte overskrifterne som ’tennis-babe’ a la nok så berømte Anna Kournikova.

Som en talkshow-vært forleden opsummerede den aktuelle situation i canadisk tennis: ’Milos Raonic er verdens nummer 15, Denis Shapovalov er nummer 20, Bianca Andreescu er nummer 23 og - Eugenie Bouchard er på Instagram’.

Hun er rettelig ankommet til Wimbledon som ranglistens nummer 79, og det har ranglistemæssigt såmænd stået langt værre til.

Folk behøver ikke bekymre sig. Miss Bouchard ved godt, hvad der er vigtigt i hendes liv, siger hun. Foto: Reuters/Ed Sykes/Ritzau Scanpix
Folk behøver ikke bekymre sig. Miss Bouchard ved godt, hvad der er vigtigt i hendes liv, siger hun. Foto: Reuters/Ed Sykes/Ritzau Scanpix

Efter et uheldigt fald i omklædningsrummet ved US Open i 2015 slog hun hovedet, var ude i længere tid og dumpede ud af Top 200. To et halvt år senere blev USTA, det amerikanske tennisforbund, dømt 75 procent skyldige i ulykken.

Hendes følgerskare på de sociale medier er til gengæld forøget med mange tusind procent, og de mange glamour- og bikini-opslag har fået tennisverdenen til med stigende kritik at spørge, om hendes prioriteringer nu også stadig lå i sporten.

Det gør de i den grad, bedyrer hun overfor flere medier, som spurgte hende direkte under The Dubai Duty Free Summerparty forud for Wimbledon, hvor hun mødte frem i blitzlyset ledsaget af sin lige så fotogene lillesøster og en kusine.

Parallelt med fanskare, er mængden af ’haters’ også vokset.

- Selvfølgelig gør det indtryk. At sige andet ville være løgn, erkender hun.

- Men jeg forsøger også at tage det som et kompliment, for det betyder, at jeg har udrettet noget, stået op for noget og skabt følelser om mig nok til, at de reagerer.

- Jeg tager mine fans alvorligt, siger Bouchard, der førte bevis for sagen, da hun for nogle år siden tabte et væddemål til en fan og måtte invitere ham til middag og basketkamp. Foto: AP Photo/Frank Franklin II/Ritzau Scanpix
- Jeg tager mine fans alvorligt, siger Bouchard, der førte bevis for sagen, da hun for nogle år siden tabte et væddemål til en fan og måtte invitere ham til middag og basketkamp. Foto: AP Photo/Frank Franklin II/Ritzau Scanpix

Og så modspørger hun:

- Hvem er de mest berømte mennesker i verden? Det er dem med flest haters som Kim Kardashian og Donald Trump, svarer hun selv.

- Det er en del af livet, så det må vi acceptere. Du må distancere dig fra det og ikke tage det for personligt men samtidig være bevidst om, at de fleste af dem gerne ville være i dit sted. Det er de sociale mediers natur.


Hun understreger, at det, folk ser derude, er det, som hun selv vælger at lægge derud.

- Hvis folk så tror, at det er det eneste, jeg laver, er det jo absurd. Jeg lægger nogle højdepunkter ud og elsker at poste forskellige ting. Folk, der arbejder på et kontor, lægger jo heller ikke ting ud fra kontoret hver dag, vel?

- Men I skal ikke bekymre mig. Mit liv er fantastisk, og jeg har mine prioriteringer på plads, siger Eugenie Bouchard.

Se også: Fy fy til Wimbledon: Tennis-babe i stramt catsuit

Se også: Tennisbabes underholder med våd t-shirt og fodsved

69 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere