Tennisbabes underholder med våd t-shirt og fodsved

Franske Kristina Mladenovic vrider kækt sine tennissokker til et vandfald af fodsved, efter at canadiske Eugenie Bouchard har åbnet sved-ballet med en t-shirt

Måske er det ikke lige det, man forventer af en feminin tennisstjerne.

Men franske Kristina Mladenovic byder på en ordentlig omgang sokkeøl på Instagram, hvor hun efter en svedig gang træning i Montreal viser, hvor lunt hun har haft det undervejs. Hun har kort sagt svedt igennem, har hun, og sved har det jo med at løbe nedad.

’Sweat contest anyone?’, spørger hun frimodigt sine følgere til en video, hvor hun smider sokkerne og vrider et mindre vandfald af fodsved ud af på det blå hardcourt-underlag, før hun viser de opvredne tekstiler frem til kameraet.

Ingen bider tilsyneladende på hendes opfordring, men faktisk har hun selv fulgt en fra sin kollega, den canadiske tennisbabe Eugenie Bouchard, der efter et lige så varmt træningspas storfnisende vrider sin lyserøde t-shirt på banen og opfordrer til en 'wet t-shirt contest.

WET TSHIRT CONTEST(sweat version)

Et opslag delt af Genie Bouchard (@geniebouchard) den

Måske skal verdens Mladenovic, som er verdens nummer 59 men absolut topspiller i double, tage adskillige par sokker med sig ud til kampen mod Victoria Azarenka i nat dansk tid. Hviderusseren har det nemlig med at få sine modstandere rigtigt meget ud at løbe, og meteorologerne lover 28 grader i skyggen i Montreal.

Også Caroline Wozniacki deltager i den store turnering, Rogers Cup, hvor hun er oversidder i første runde og først skal i kamp onsdag.

Her møder hun hårdtslående Aryna Sabalenka fra Hviderusland, som dermed får mulighed for at revanchere sommerens tætte finalenederlag i Eastbourne, hvor Wozniacki vandt 7-5, 7-6.

Se også: Tennisdronningens nedtur: 'Jeg føler mig ikke som en god mor'

Se også: Raser over tennis-revolution: - Vi mangler svar!

Tennis - 2. aug. 2018 - kl. 15:42 Buhet ud efter skandaløs opførsel: Her går tennis-stjerne helt bersærk

Tennis - 7. jul. 2018 - kl. 22:41 Tennis-baben blev distraheret: Tissehullet stod åbent

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere