Tennisbrag i København: Venus og Caroline spiller revanchekamp i Parken

Wozniacki ser frem til at spille showkamp mod Williams 16 år efter deres første møde i København

Endelig. Caroline Wozniacki har slået Venus Williams i sæsonfinalen. Nu mødes de igen i Parken. Foto: AP
Endelig. Caroline Wozniacki har slået Venus Williams i sæsonfinalen. Nu mødes de igen i Parken. Foto: AP

MELBOURNE (Ekstra Bladet): For 16 år siden stod en let benovet og kun 12 år gammel Caroline Wozniacki og kiggede beundrende op på idolet Venus Williams.

Nu mødes de to igen i Parken i København, og denne gang er scenen sat til en opvisningskamp, hvor de begge er på banen samtidig.

De to veninder og verdensstjerner mødes den 30. april, og dermed kan et dansk publikum opleve en slags revanche for sæsonfinalen i Singapore i oktober, hvor danskeren vandt sin hidtil største titel ved at besejre amerikaneren for første gang i otte forsøg.

Caroline mødte Venus for første gang for 16 år siden, da hun spillede forkamp til stjernen i Parken. Foto: Finn Frandsen
Caroline mødte Venus for første gang for 16 år siden, da hun spillede forkamp til stjernen i Parken. Foto: Finn Frandsen

Og Caroline Wozniacki, der i talende stund var ved at forberede sig til sin andenrunde-kamp ved Australian Open, glæder sig til oplevelsen.

- Det er hyggeligt at spille showkampe foran et dansk publikum. Og det er selvfølgelig specielt, når det skal foregå i Parken, hvor jeg spillede min første opvisningskamp. Det er sjovt. Det bliver en stor oplevelse, siger hun.

- Venus var en af dem, jeg aldrig havde slået, så det var en god og stor sejr for mig. Det betyder ekstra at slå så fantastisk en spiller.

Venus Williams, der overraskende måtte sige farvel i første runde, er nemlig noget helt særligt i tennis, forklarer Caroline.

- Hun betyder så meget for sporten. Hun beviser, at man kan holde længe, hvis man passer godt på kroppen, og hun har erfaringen, der tit gør den lille forskel. Hun har opnået og vundet en masse, og det er imponerende, at hun stadig kan gøre det.

Venus Williams er fortsat i fin form men måtte tidligt sige farvel til Melbourne efter et nederlag til Belinda Bencic. Foto: AP
Venus Williams er fortsat i fin form men måtte tidligt sige farvel til Melbourne efter et nederlag til Belinda Bencic. Foto: AP

- Hun har sat sporten på verdenskortet sammen med Serena. De har gjort meget for at få sporten helt ud.

- En gang var det en sport, der var meget forbundet med country club og meget dyr at spille. At de to kom frem, har gjort, at mange unge kvinder – sorte eller hvide – har fået lyst til at spille. De har været fine forbilleder og vist, at alt kan lade sig gøre, uanset hvilken baggrund du kommer fra.

Parken bliver også denne aften delt op i et mere intimt afsnit ved den ene endetribune, og der bliver plads til 12.000 tilskuere.

Se også: Jagter sæsonfinalen: Så nu har russerne hyret Caroline

Foto: AP Tennis - 10. jan. 2018 - kl. 17:22 Drama på hospitalet: Serena ramt af blodpropper i lungerne

Se også: Lettet Caroline: Hun var tricky

19 kommentarer
Vis kommentarer