Tennisspiller udelukket på livstid

Brasilianske Joao Souza er udelukket på livstid for matchfixing

Joao Souza, som sidder i midten, har været en del af Brasiliens Davis Cup-hold. Foto: Marcos Brindicci/Ritzau Scanpix
Joao Souza, som sidder i midten, har været en del af Brasiliens Davis Cup-hold. Foto: Marcos Brindicci/Ritzau Scanpix

Den brasilianske tennisspiller João Souza kommer aldrig til at spille turneringstennis på højt niveau igen.

Lørdag er han blevet udelukket på livstid for gentagne tilfælde af matchfixing. Det skriver Tennissportens Integritetsenhed (TIU) på sin hjemmeside.

I perioden 2015-2019 har han stået bag matchfixing ved ATP Challenger-turneringer og ITF Future-turneringer afholdt i Brasilien, Mexico, USA og Tjekkiet.

I afgørelsen hedder det også, at Souza ikke har været samarbejdsvillig, og at han har forsøgt at destruere bevismateriale i sagen. Desuden har han 'opfordret andre spillere til ikke at yde deres bedste'.

Foto: Paulo Whitaker/Ritzau Scanpix
Foto: Paulo Whitaker/Ritzau Scanpix

I tillæg til livstidsudelukkelsen er han idømt en bøde på 200.000 dollar, hvilket svarer til cirka 1,35 millioner kroner.

João Souza har været suspenderet siden marts sidste år, og derfor er han dumpet ned som nummer 742 i verden.

Brasilianerens karriere toppede, da han i april 2015 var oppe som nummer 69 på verdensranglisten. Han er dog aldrig nået forbi første runde ved en grand slam-turnering i single.

I 2015 tabte han historiens længste singlekamp ved Davis Cup, da han efter næsten syv times tennis måtte kapitulere i dysten med argentineren Leonardo Mayer.

Caroine Wozniacki lagde hele sit hjerte på tennisbanen og fortjener al den anerkendelse, hun har fået i forbindelse med sit karrierestop. Foto: Greg Wood/AFP/Ritzau Scanpix Tennis Tak for eventyret, Caroline

Caroline Wozniacki satte punktum for en fremragende karriere, da hun fredag morgen tabte i tre sæt til tunesiske Ons Jabeur i 3. runde af Australian Open. Foto: Kim Hong-Ji/Reuters/Ritzau Scanpix Tennis Så du det? Spøjs beslutning kostede Caroline karrieren

Foto: Greg Wood, William West/AFP og Kai Pfaffenbach/ Reuters/Ritzau Scanpix Tennis Legendarisk trio i følelsesladet hyldest af Wozniacki

 

32 kommentarer
Vis kommentarer