Tennisstjerne i finalen for første gang siden knivoverfald

Petra Kvitova uddeler æg til useedet amerikaner i semifinalen ved Australian Open

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Petra Kvitova fra Tjekkiet er for tredje gang i en finale ved en grand slam-turnering.

Torsdag morgen dansk tid vandt ottendeseedede Kvitova i to sæt mod den useedede amerikaner Danielle Collins i den første af dagens to semifinaler i kvindernes singlerække ved Australian Open.

Det er første gang, at Kvitova kvalificerer sig til en grand slam-finale, siden hun blev overfaldet med en kniv i sit hjem i december 2016. Det kostede hende dengang et halvt års pause.

Se også: Overfaldet i eget hjem: Tennisstjerne stukket med kniv

Se også: Tennisstjerne angrebet med kniv: Nu kan du se de skrækkelige billeder

Se også: Rystet Wozniacki: Det er så skræmmende

Collins bragte sig ellers i en fordelagtig position i første sæt, da hun ved stillingen 2-2 brød Kvitovas serv. Men tjekken svarede igen ved at bryde Collins.

Derefter fulgtes spillerne til stillingen 6-6. I tiebreaken var Kvitova overlegen og tillod kun Collins at få to point.

Hen mod slutningen af sættet blev spillet afbrudt, mens taget på Rod Laver Arena blev lukket, fordi temperaturen passerede 36 grader.

Afbrydelsen lod til at gavne Kvitova og forstyrre Collins.

- Jeg var nok mere tilfreds end tilskuerne, da taget lukkede. Jeg nyder at spille indendørs, og jeg tror, at det hjalp mig en smule, siger Kvitova ifølge AFP.

I andet sæt var amerikaneren chanceløs, efter at hun tabte sit første serveparti. Kvitova gjorde rent bord og vandt sættet 6-0.

I finalen møder Kvitova enten Naomi Osaka fra Japan eller Karolina Pliskova fra Tjekkiet.

Det er første gang, at Petra Kvitova når så langt i Melbourne. I 2011 og igen i 2014 vandt hun Wimbledon.

Petra Kvitova vandt som opvarmning til Australian Open en turnering i Sydney. Torsdagens sejr var hendes 11. i træk.

Triumferer hun i finalen, rykker hun op som nummer et på verdensranglisten i stedet for rumæneren Simona Halep.

Collins snublede i semifinalen ved Australian Open. Foto: Ritzau Scanpix
Collins snublede i semifinalen ved Australian Open. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Stormer videre: Ny sejr til super-Clara

Tvivlen følger Caroline, for australske lidelsesfælle så flere tegn på gigtudbrud hos hende på kampdagen. Foto: Ritzau Scanpix Tennis - 19. jan. 2019 - kl. 09:22 Journalist så tydelige tegn: Caroline kæmpede med sin sygdom

Holger Rune må pakke til godt 30 rejseuger om året, men han elsker heldigvis livet på sportens globale landevej. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Verdens bedste 15-årige: Rundt om stortalentet Holger Rune

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere