Tennisstjerne i nyt optrin med tilskuer

Nick Kyrgios kom op at toppes med en tilskuer under Australian Open-semifinalen

Nick Kyrgios er ikke bange for at interagere med publikum. Foto: Brandon Malone/Ritzau Scanpix
Nick Kyrgios er ikke bange for at interagere med publikum. Foto: Brandon Malone/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Nick Kyrgios er uden tvivl en kontroversiel skikkelse.

Men langt hovedparten af hjemmebanetilskuerne under Australien Open elsker tennisstjernen, også selv om han har lagt sig ud med modspillere og tyret en bold i maven på en ung fan.

Derfor blev han og double-makkeren, Thanasi Kokkinakis, tiljublet som guder, da de spillede sig i finalen med en sejr over Marcel Granollers og Horacio Zeballos.

Men også i semifinalen kom Nick Kyrgios i karambolage med sine omgivelser. Denne gang råbte han af en fan, som tennisstjernen beskyldte for at genere, når han servede.

- Vil du lade dem fortsætte med at skrige, når jeg skal serve? Nu er det sket fire gange i kampen, beklagede Kyrgios sig til umpire James Keothavong skriver flere medier heriblandt Daily Express.

Ketsjeren fik også en tur i kampens hede. Foto: Brandon Malone/Ritzau Scanpix
Ketsjeren fik også en tur i kampens hede. Foto: Brandon Malone/Ritzau Scanpix
 

Alt var dog tilgivet efter kampen, da det australske makkerpar i to sæt havde ekspederet modstanderne ud af turneringen.

- Jeg har spillet mange singlekampe over hele verden i en fantastisk atmosfære, men intet slår denne stemning. Det er sindssygt, lød det fra Nick Kyrgios efter kampen.

I finalen skal Kyrgios og Kokkinakis op mod landsmændene Matthew Ebden og Max Purcell.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind