Tennisstjernen eksploderede i hadets kamp

Den australske bad boy Nick Kyrgios skældte kraftigt ud på kampens dommer, da han mødte Rafael Nadal i 3. runde ved Wimbledon

Nick Kyrgios følte sig bortdømt i kampen mod Nadal og lagde ikke skjul på det over for kampens dommer. Foto: Hannah McKay/Ritzau Scanpix
Nick Kyrgios følte sig bortdømt i kampen mod Nadal og lagde ikke skjul på det over for kampens dommer. Foto: Hannah McKay/Ritzau Scanpix

Nick Kyrgios levede op til sit image som tennissportens bad boy, da han torsdag mødte Rafael Nadal i hadets kamp ved Wimbledon.

Kampen var ikke mange partier gammel, før australske Kyrgios var irriteret over spanierens langsomme tempo.

- Hvorfor skal jeg vente på at serve, spurgte han dommeren.

I andet sæt tog australierens irritation til, og han lod det gå ud over manden i dommertårnet på Centre Court:

- Wauv, du har så meget magt deroppe. Se dig, se dig.

Læs også: Se også: Stjernen gik amok: Jeg ville ramme Nadal i brystet

Nick Kyrgios og Rafael Nadal har et anstrengt forhold, men hilste trods alt efter deres kamp ved Wimbledon. Foto: Hannah McKay/Ritzau Scanpix
Nick Kyrgios og Rafael Nadal har et anstrengt forhold, men hilste trods alt efter deres kamp ved Wimbledon. Foto: Hannah McKay/Ritzau Scanpix

Balladen stoppede dog ikke. Naturligvis, fristes man til at sige. For med Kyrgios på banen kan ingen vide sig sikker, og i tredje sæt så den 24-årige bad boy for alvor rødt.

Årsagen var et kontroversielt point, hvor Kyrgios virkelig følte sig bortdømt. Nadal fik en serv dømt ude, og australieren lod bolden passere.

Nadal tog en challenge, fik medhold og tilkendt pointet. Man skulle ellers mene, at bolden skulle spilles om, men det var ikke dommerens vurdering, og det fik australieren til at tænde af.

- Du er et nul. Du tror, at du er vigtig. Du har ingen anelse om, hvad der sker. Du er en skændsel, lød de kradse ord fra Kyrgios, der undervejs i opgøret nåede at få en advarsel.

Spanske Nadal vandt det tætte opgør med 3-1 i sæt (6-3, 3-6, 7-6 og 7-6) og er videre til 3. runde.

Se også: Tottenham-ikon: - Forgæves at forsøge at holde på Eriksen

Se også: Tager røven på Tour-profil: 'Dårligste joke nogensinde'

Se også: FCK bekræfter: Vavro solgt til Lazio

Sport og Spil Debriefing fra Østrig: På vej ud - de topper Haas' ønskeliste

I Dynamo Dresden stiftede den tidligere Brøndby-forsvarer Dario Dumic (th.) bekendtskab med nogle særdeles fanatiske fans. Foto: Dennis Hetzschold/imago/Ritzau Scanpix Sport og Spil Tidligere Brøndby-spillers møde med vilde fans: - De kom ud af ingenting

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere