Spol tiden tilbage til sommeren 1999.
En 16-årig Jelena Dokic overraskede stort ved Wimbledon, da hun som kval-spiller og blot nummer 129 i verden slog Martina Hingis, der på det tidspunkt var nummer et. Dokic nåede kvartfinalen det år.
Året efter nåede hun hele vejen til semifinalen ved den prestigefyldte turnering med de mange traditioner. Først der stoppede Lindsay Davenport den fremadstormende australier med den serbiske baggrund.
Det lignede en succeshistorie, men den unge åbenbaring levede dog et aldeles forfærdeligt liv, som omverdenen nok skulle få øjnene op for med tiden.
Der har været utallige historier om tennis-stjernens far, der gjorde hendes liv til et sandt mareridt. Nu er hun klar til at fortælle hele sin historie i den nye bog 'Unbreakable'.
I rædselsregistret finder man historier om, at faren Damir Dokic skulle have tævet hende så meget, at hun mistede bevidstheden og der forekom også afstraffelse med et læderbælte på grund af en gennemsnitlige træninger.
Derudover måtte hun leve med spyt i ansigtet samt træk i håret og spark på skinnebenene. Og ikke mindst konstant psykisk tortur, hvor hun blev kaldt 'skøge' og 'luder'.
Faren bor i Serbien og har ikke svaret på de voldsomme beskyldninger trods flere henvendelser fra britiske The Telegraph og amerikanske Fox Sports, som nu bringer brudstykker af Dokic' historie.
Ifølge den nu 34-årige Dokic gjorde de mentale angreb mest ondt, selvom hun angiveligt fik fysiske tæsk hver dag, og hun overvejede at gøre en ende på sit eget liv.
- Når man hører den slags frygtelige ting, når man er 11-12 år gammel.... Det var det hårdeste for mig, siger hun.
Tilbage til Wimbledon i 2000, hvor hun nåede sit bedste resultat i Grand Slam-sammenhæng....
Da den 17-årige Dokic havde tabt til Davenport blev hun efterladt på anlægget af sin far. Han nægtede ifølge datteren at lukke hende ind på det hotelværelse, som hun havde betalt for. Det var den hårdest tid, husker hun.
Men der var utallige grimme epiosder.
Da hun tabte i første runde af en turnering blev hun banket så hårdt, at hun besvimede.
- Jo bedre jeg spillede, desto værre blev det. Hvilket jeg ikke kunne forstå, siger hun.
I 2001 blev hun endda tvunget til at skifte nationalitet, så hun kunne spille for Jugoslavien, og det fortrød hun bittert.
På trods af alt dette, fortæller Jelena Dokic, at hun ikke hader sin far. Hun tror ikke, at han forstår de ting, han har gjort.
Damir Dokic indrømmede i 2009, at han havde slået datteren. Han har blandt andet også siddet et år i fængslet for at have truet med at slå en australsk ambassadør ihjel.
Også i dansk regi har en tennisfar tidligere gået over markant over stregen. I 2010 gik Karen Barbats far til angreb på en hollandsk modstander - han hævdede selv, at det skete i selvforsvar.
Han endte med at få to års karantæne.
