Thiem giver Federer en skidt start på sæsonfinalen

Novak Djokovic vandt åbningskampen ved ATP Finals, mens Roger Federer senere tabte til Dominic Thiem.

Roger Federer måtte strække våben mod  Dominic Thiem. Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix
Roger Federer måtte strække våben mod Dominic Thiem. Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Tennisstjernen Roger Federer kom gevaldigt skidt i gang med herrernes sæsonfinale i London, da han sent søndag tabte sin første gruppekamp.

Den rutinerede schweizer mødte Dominic Thiem, og østrigeren vandt i to sæt 7-5, 7-5.

Federer blev brudt i kampens første sæt, men brød tilbage til 2-2. Federer tabte så sit serveparti til 5-6, og så tog Thiem første sæt.

I andet sæt var det lige frem til 5-5, da Federer blev brudt, og Thiem sikrede sig sejren efterfølgende.

Dermed er status i Björn Borg-gruppen, at Thiem og Novak Djokovic begge har vundet en kamp efter søndagens spil.

Den serbiske tennisstjerne gjorde således kort proces, da han tidligere søndag spillede åbningskamp ved sæsonfinalen.

Novak Djokovic vandt med de suveræne cifre 6-2, 6-1 over italieneren Matteo Berrettini, der er debutant i turneringen.

Djokovic skulle bare bruge 64 minutter på at vinde kampen. Berrettini fulgte med til 2-2 i første sæt, men derfra var der kun en spiller på banen.

Mandag gælder det så André Agassi-gruppen, der tæller Daniil Medvedev, Stefanos Tsitsipas, Alexander Zverev og verdensetteren Rafael Nadal.

Sæsonens otte bedste spillere deltager i turneringen og er inddelt i to grupper, hvorfra de to bedste går videre til semifinalerne, der spilles på lørdag.

Se også: Ny triumf for dansk komet: Vinder turnering i Italien

Se også: Grand Slam-vinder suspenderet for snyd

Se også: Opdagede gemte penge: Nu er Becker helt på spanden

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere