Tidligere vinder overraskende ude af French Open

Stanislas Wawrinka tabte i første runde af den prestigefyldte grusturnering til Guillermo Garcia-Lopez.

Stanislas Wawrinka måtte forlade French Open allerde i første runde. Foto: Christophe Ena/AP/Ritzau Scanpix
Stanislas Wawrinka måtte forlade French Open allerde i første runde. Foto: Christophe Ena/AP/Ritzau Scanpix

Han vandt turneringen i 2015, og sidste år nåede han frem til finalen. Men 2018-udgaven af grand slam-turneringen French Open blev en kort fornøjelse for tennisspilleren Stanislas Wawrinka.

Den 33-årige schweizer måtte allerede i første runde bøje sig for Guillermo Garcia-Lopez fra Spanien, som vandt i fem sæt med cifrene 6-2, 3-6, 4-6, 7-6 og 6-3. Han skal i anden runde møde russiske Karen Khachanov.

Wawrinka har i det seneste år kæmpet med knæproblemer og er et stykke fra den styrke, han havde, da han i 2014 var rangeret som verdens tredjebedste spiller.

Selv på pressemødet efter kampen kunne Wawrinka ikke skjule sin skuffelse. Foto: Michel Euler/AP/Ritzau Scanpix
Selv på pressemødet efter kampen kunne Wawrinka ikke skjule sin skuffelse. Foto: Michel Euler/AP/Ritzau Scanpix

Hans forberedelse til den prestigefyldte grusturnering har været alt andet end optimal med tre måneders skadespause, inden han gjorde comeback i Rom for to uger siden.

Her røg han ud i første runde, mens det gik lidt bedre i Genève i sidste uge, hvor han nåede én runde videre.

Mens Wawrinka altså måtte nøjes med en fransk visit i Paris, gik første runde smertefrit for en anden tidligere vinder af turneringen, serberen Novak Djokovic.

Den forhenværende verdensetter havde ikke de store problemer med kvalifikationsspilleren Rogério Dutra Silva fra Brasilien, som blev slået med 6-3, 6-4, 6-4.

Se også: Chok! Venus færdig i French Open

Danielle Collins er selv en meget aggressiv spiller, men hun beundrer Wozniackis kontraspil og kreativitet. Foto: AP Tennis - 28. maj. 2018 - kl. 13:33 Hvaba? Dagens modstander i vildt forsvar for Caroline

 

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere