Tidligere vindere tørner sammen i Australian Open

Angelique Kerber og Maria Sharapova mødes natten til lørdag ved Australian Open

Maria Sharapova møder Angelique Kerber i tredje runde af Australian Open. Foto: AP
Maria Sharapova møder Angelique Kerber i tredje runde af Australian Open. Foto: AP

Mange af Australian Open-favoritterne hos kvinderne er faldet fra i årets første grand slam-turnering, men tennisfans kan alligevel begynde at glæde sig, da to tidligere Australian Open-vindere tørner sammen i tredje runde.

Tyske Angelique Kerber skal natten til lørdag nemlig op imod russiske Maria Sharapova.

Det blev en realitet, da Kerber efter en time og ti minutters spil sendte kroatiske Donna Vekic hjem med cifrene 6-4, 6-1.

Sharapova gjorde også kort proces mod 14.-seedede Anastasija Sevastova, som hun vandt over i to sæt, 6-1, 7-6.

Kerber vandt Australian Open i 2016, hvor hun slog Serena Williams i finalen, og blev den første tysker til at vinde en grand slam siden legenden Steffi Graf gjorde det i 1999.

Senere på året vandt hun også US Open, og hun indledte 2017 som nummer et i verden. Derfra gik det ned ad bakke, og hun sluttede året som nummer 21.

Sharapova vandt turneringen i 2008, hvor det blev til en sejr over Ana Ivanovic i finalen.

De to tennisspillere er de eneste tidligere kvindelige vindere af Australian Open, der er tilbage i turneringen.

Den topseedede verdensetter, Simona Halep, gik også komfortabelt videre til næste runde, da hun vandt 6-2, 6-2 over canadiske Eugenie Bouchard.

Hun møder lørdag amerikaneren Lauren Davis i jagten på sin første grand slam-titel.

Wozniackis kamp spilles fredag omkring middag dansk tid. Foto: Ritzau Scanpix Tennis - 18. jan. 2018 - kl. 09:24 Wozniacki slipper for varmen i tredje runde

Will Ferrell var imponeret over Caroline Wozniackis comeback mod kroatiske Jana Fett. Foto: Fiona Hamilton/AP/Ritzau Scanpix Tennis - 18. jan. 2018 - kl. 06:44 Hollywood-stjerne imponeret over Wozniacki

Se også: Djokovic slider sig videre i Australian Opens hede

Caroline Wozniacki er Danmarks bedst lønnede tennisstjerne. Foto: AP Sport og Spil Se deres løn: Så meget tjener de danske stjerner

1 kommentar
Vis kommentarer