Tennisstjernen Roger Federer er kendt som kongen af tiebreaks, men søndag morgen dansk tid viste landsmanden Stanislas Wawrinka ved Australian Open, at han også mestrer den disciplin.
Se også: Ny sensation: Storebror knuser verdens bedste
Den fjerdeseedede schweizer var i tiebreak i både første, andet og tredje sæt mod italieneren Andreas Seppi, men hver gang var Wawrinka stærkest. Med cifrene 7-6 (7/2), 7-6 (7/4), 7-6 (7/4) er han klar til kvartfinalen.
Begge spillere var stærke i egne servepartier, og det resulterede i få breakbolde i kampen.
De to servegennembrud, som hver fik, faldt dog i par, så alle sæt alligevel måtte ud i tiebreak.
Wawrinka, der vandt grand slam-turneringen i Melbourne i 2014, viste stor kølighed på de vigtige bolde i sætafgørelserne, og han var kampen igennem dygtigst til at producere vinderslag.
På 2 timer og 43 minutter blev schweizeren klar til kvartfinalen, hvor han skal møde vinderen af opgøret mellem franskmanden Jo-Wilfried Tsonga og briten Daniel Evans.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.